Vælg en side

5 dages snescootersafari for kvinder

5 dages rejse med 2 hele dages snescootersafari.

Frit valg på rejseperiode.

Z

5 dages snescooter safari for kvinder

Z

Rejsedeltagere er kun kvinder!

Z

Tilrettelagt af kvinder for kvinder!

Z

Rejsen gennemføres ved minimum 2 deltagere!

Z

5 dages rejse med 2 hele dages snescootersafari.

Z

Fantastisk snescootersafari med engelsktalende kvindelig guide.

Z

4 flyvninger t/r.

Z

Ophold på 4-stjernet spa-hotel (3 nætter) og 3-stjernet hotel på snescooterdagene (1 nat).

Z

Helpension på snescooterdagene. Halvpension på ankomst- og afrejsedag.

Z

Mulighed for en hel dags aktiviteter, f.eks. hundeslædesafari, alpint skiløb, langrend, welness og spa, beauty-behandlinger, is-gokart og meget andet.

Z

Dobbelt- og enkeltværelse ledig.

Z

Pris fra kr. 24.550,-

Se priser nedenfor.

5 dages snescooter safari for kvinder

Du kan tilmelde dig individuelt, eller I kan deltage som en gruppe. Hvis I er minimum 5 deltagere, kan jeg lave rejsen som et arrangement kun for jer!

På denne rejse kan jeg garantere rejsens gennemførelse ved minimum 2 deltagere. Kontakt mig, så vi kan finde den helt rigtige rejseperiode. 

Hvis du rejser alene og gerne vil opleve dette eventyr, kan det også lade sig gøre, for så finder jeg en periode, du skal rejse i, hvor du rejser sammen med andre internationale gæster, som allerede er booket. 

Rejsen er eksklusiv, idet den er tilrettelagt i samarbejde med min dygtige partner, og vi kan i fællesskab skabe specielle rejser som f.eks. denne rejse, hvor der udelukkende er kvinder med på rejsen. Det giver et godt udgangspunkt, og du ved, hvordan rammen er for din rejseoplevelse.

Rejsen er lavet og udviklet af en af mine kvindelige samarbejdspartnere, der også er snescooterguide, og derfor er arrangementet efter de ønsker og behov, der kan være på en sådan rejse.

På denne rejse er der også fokus på at høre og opleve lokale områder og forstå livet i Lapland.

Her er der udvalgt særdeles gode lokale guider, der alle taler godt engelsk. Og på dette specialarrangement er det naturligvis en kvindelig guide.

Samtidig bruger vi det bedste udstyr, der findes på markedet – både hvad angår snescootere, beklædning, hjelme etc.

Snescootersafariens sværhedsgrad, der er på 2 dages kørsel, betegnes som let til middel sværhedsgrad med ca. 200 til 300 km samlet kørsel på de 2 dage, der køres snescooter.

Jeg har haft rigtig mange kvinder med på mine Klassiker og XL-rejser, hvor jeg selv er turleder, og det har altid fungeret rigtig godt – også selvom det var blandede ture, med både mænd og kvinder. Faktisk bliver kvinderne dygtigere til at køre snescooter end mændene, idet kvinderne ofte lytter til turlederens/guidens instrukser, og derved bliver man både mere tryg og dygtigere til at køre snescooter.

De andre dage på rejsen vil rejsedeltagerne være på egen hånd og vil have fået udførligt rejsemateriale fra Rejserog.dk, således at intet er overladt til tilfældighederne.

Flotte udsigter på alle rejser.
Gode faciliteter!

Rejsen er tilrettelagt for alle, der har lyst til en god snescooteroplevelse.

Der stilles ingen krav til din erfaring med at køre snescooter. Du lærer af lokalguiden, hvorledes man kører snescooter, og på kort tid er du tryg og får den fantastiske frie oplevelse af at køre snescooter.

Du er meget velkommen til at ringe til mig, så du kan stille spørgsmål, hvis du er i tvivl.

Snescooterrejsen til finsk Lapland inkluderer alt, der er nødvendigt for en god og vel tilrettelagt snescooterrejse.

Rejsen foregår typisk fra midt februar til april, der er den bedste tid på sæsonen, hvor vinteren er mild, og hvor det ikke sner hele tiden som f.eks. i december og januar.

I vil oftest opleve frostklare dage med 0 til 10 graders frost med sol og god sigt. Der er typisk 1,5-2 meter sne i områderne, hvor I kører snescooter.

På de 2 snescooterdage køres der udelukkende på afmærkede snescooterspor.

Luften er tør i Finland, og derfor føler man ikke kulden som i Danmark, hvor vores vinter er mere fugtig.

Der er mulighed for at opleve nordlys på denne tid af vinteren. Det kræver naturligvis de rette forhold, og at man går udenfor og leder efter det. Guiden vejleder gæsterne om de bedste muligheder på rejsen.

Rejsen inkluderer tillige en hel aktivitetsdag, hvor du selv kan vælge blandt et fint udvalg af forskellige aktivitetsmuligheder som Rejserog.dk tilbyder. På afrejsedagen er der sen afrejse fra destinationen, hvilket også giver dig god mulighed for spændende aktiviteter.

Disse aktiviteter tilvælges iht. beskrivelsen her på siden og betales som et tillæg.

Du kan altid ringe til Rejserog.dk og tale med turlederen, hvis du har spørgsmål, før du bestiller din rejse.

Der er ofte gæster, der vælger at forlænge denne rejse, så de før eller efter rejsen får nogle yderligere individuelle oplevelser, f.eks. ophold på ishotel eller i nordlys-igloer.

Spørg mig gerne, så laver jeg det, I har lyst til.

Gode faciliteter!
Gode faciliteter!
Gode faciliteter!
Gode faciliteter!
Flotte udsigter på alle rejser.
Gode faciliteter!
Gode faciliteter!
Gode faciliteter!

Rejseinformationer

Rejseforløbet dag for dag:

Dag 1:
Første rejsedag starter med afrejse fra Kastrup, mellemlanding i Helsinki og ankomst i lufthavnen i Lapland. Se rejseplanen her på siden.

Rejserog.dk har tilrettelagt dit opholdsforløb og giver dig med de sidste rejsepapirer alle praktiske informationer for opholdet, transfer, check ind etc.

Fra destinationslufthavnen er der transfer til hotellet (offentlig transfer, der ej er inkluderet). Hvis I er 5 deltagere eller mere, laver jeg gerne privat transfer for jer. 

Overnatning på et af vores gode 4-stjernede hoteller.

Dag 2. Ca. 120-150 km:
Efter et godt og nærende morgenmåltid gør I jer klar til dagens oplevelser.

I får naturligvis vejledning fra Rejserog.dk til forberedelse af pakning til jeres snescooterdage.

Her til morgen afhentes I af en transferbus, og I møder nu den lokale kvindelige guide, der er engelsktalende, og de eventuelle andre deltagere.

I starter med at få udleveret vinterudstyr til at køre i. Der er en polardragt, der er lavet specielt til aktiviteter i sneen. Der udleveres tillige gode vinterstøvler, handsker, hjelmhue og en styrthjelm med visir. Der er et specielt termovisir i de hjelme, vi bruger i Lapland, hvorved man undgår at visiret dugger til. I får også mulighed for at få 2 par handsker – et sæt luffer og et sæt fingerhandsker.

Inden afgang er der alkoholtest og kontrol af kørekort for alle rejsedeltagere.

Guiden informerer rejsedeltagerne om alle praktiske forhold såvel som sikkerhedsregler og almindelige færdselsregler ved snescooterkørsel. Herefter får rejsedeltagerne en grundig introduktion i at betjene maskinerne, og herefter bliver snescooterne udleveret til hver deltager.

Når alle er klar, kører I af sted ud i det smukke snedækkede landskab.

Guiden kører forrest og giver rejsedeltagerne mulighed for prøvekørsel i ro og mag og med fokus på at lære maskinerne at kende.

De første par timer går hurtigt. Her oplever du, at snescooteren er et helt andet type køretøj, end hvad du tidligere har prøvet at køre på.

De to meder foran på maskinen styrer godt og følger let sporet, som I kører på.

I styret er der mulighed for at justere varme i håndtaget og i gassen, der fungerer som på en quad-motorcykel – altså en gasfunktion styret med tommelfingeren. Det er meget let at bruge!

Efter kort tid fornemmer du at køre snescooteren med lethed, og du kan slappe af og nyde sporet, kørslen sammen med de andre rejsedeltagere og den fantastiske natur!

I dag går ruten ad et flot spor i nordvestlig retning. 

På ruten bliver der naturligvis spist frokost – måske i en lokal restaurant, der er i varme lokaler.

Ruten i dag går gennem den finske vildmark. Her kører I i flere områder, hvor der er 20 km til nærmeste asfaltvej.

Eftermiddagen byder på nogle flotte strækninger med dejlig natur, og I får en god lang eftermiddag, inden I er fremme ved dagens hotel. 

På de almindelige spor må I køre op til 60 km/t, hvilket bestemt er nok, men når der evt. køres på en sø eller flod, har man mulighed for at køre 80 km/t.

Du medbringer selv din fornødne bagage på snescooteren i en speciel bagageboks. Dvs. du har det med på turen, som du skal bruge til din overnatning og ophold. Resten af din bagage – og din kuffert – står på snescooterkontoret. Jeg anbefaler samtidig, at du har en god rygsæk med.

Der er mulighed for at bruge sauna og hygge sig på indkvarteringen.

Til aften serveres en god middag – typisk i form af 3 retter.

Hyggelig aften med de andre rejsedeltagere.

Overnatning på det bestilte værelse.

Dag 3. 120-150 km.
I dag byder vi på endnu en smuk snescooterdag. 

Ruten går tilbage gennem den finske tundra, hvor der måske bliver tid til at besøge en rensdyrfarm på ruten.

Ruten går i sydlig retning ad nye ruter tilbage mod udgangspunktet, hvor I startede.

Der er frokost undervejs på ruten som de foregående dage.

På vej tilbage til snescooterkontoret vil guiden evt. tage rejsedeltagerne med op på et 600 meter højt bjerg, der ligger tæt på dagens mål.

Dagens udflugt bliver på omkring 120-150 km kørsel, og det kan tænkes, at guiden i dag vurderer, at der godt kan laves en ekstra “sløjfe” på ruten, eller I kan få flere udfordringer rent kørselsmæssigt end i går. Guiden er god til at tage imod ønsker og få det til at passe ind i programmet. 

Guiden sørger naturligvis for, at alle deltagere kan overkomme dagens rute, og lægger forløbet efter erfaringen fra gårsdagens udflugt.

Når dagens udflugt er slut, får I udleveret jeres kufferter og kan nu flytte jeres medbragte fornødenheder til bagagen igen.

I bringes nu til det gode 4-stjernede hotel, som I boede på første nat. Her er værelserne klar til jer, og I checker ind sent på eftermiddagen. 

Der er middag på hotellet, der serveres som buffet.

Herefter er der god tid til afslapning og hyggeligt samvær på hotellet eller i byen, hvor der bydes på flere barer, bl.a. med det i Finland meget populære karaoke. Her er tillige et stort musikcenter med plads til 1.500 personer.

Dag 4:
Til morgen er der igen stor morgenbuffet på vores hotel.

I dag bydes på en aktivitetsdag med forskellige tilvalgsmuligheder. Her bestemmer du selv, hvad du har lyst til at lave og opleve.

Rejserog.dk har lavet et varieret udbud af aktiviteter. Se specifikationen herfor under fanen “Aktiviteter”.

Du kan bl.a. vælge iblandt:

• Is-gokart på stor isbane (racerløb)
• Hundeslædesafari, 10 km, hvor du kører med egen slæde og hundespand
• Alpint skiløb i Finlands største alpine skianlæg
• Sneskovandring i dybsne
• Langrend på fjeldet. 250 km løjper er til rådighed
• Shopping og afslapning i byen
• Wellness og massage
• Beauty-behandlinger

Der bydes naturligvis på morgenmad og aftensmad på hotellet denne dag, og jeg hjælper gerne med at koordinere aktiviteterne,  så du får mest muligt ud af din ferie i Lapland. 

Dag 5:
I dag er hjemrejsedag, og I har fået informationer fra Rejserog.dk til jeres praktiske forhold omkring transfer til lufthavnen.

Der er forholdsvis sen afrejse fra destinationen. Det foregår med offentlig transfer bus ca. 2 timer inden flyafrejse. 
Dvs. der er typisk afrejse fra hotellet ca. kl. 13.00.

Det betyder, at der i dag er mulighed for at tilrettelægge aktiviteter, som kan gøres inden hjemrejse.

Om morgenen checker deltagerne ud af hotellet og har bagage til at stå i aflåst bagagerum.

Frokost på egen hånd på destinationen.

Hjemrejsen foregår med afrejse fra destinationen i Lapland, mellemlanding i Helsinki og ankomst i Kastrup til aften.

Flytider:

Dette er de typiske flytider for rejsen til Lapland.

Udrejse onsdag:
Afrejse fra Kastrup kl. 13.05.
Mellemlanding i Helsinki.
Ankomst Lapland kl. 17.55.

Hjemrejse søndag:
Afrejse fra Lapland kl. 15.20.
Mellemlanding i Helsinki.
Ankomst Kastrup kl. 18.35.

Der tages forbehold for flytiderne.
Alle flytider er lokale tider. Der flyves med internationale flyselskaber.

Kørekort:
Der skal bruges kørekort til bil for at køre snescooter. Hvis du har et motorcykelkørekort type A, er det også muligt at køre snescooter med dette (hvis du ikke har bilkørekort).

Snescootere, beklædning og sikkerhedsudstyr.
På denne snescooterrejse er der generelt ingen krav om forudgående kendskab til snescooterkørsel, idet guiden vil lære dig at køre snescooter ved starten på snescooterdagene.

Du skal dog være opmærksom på, at der på en sådan rejse kræves en god fysik og motorik.

Den første snescooter dag får alle en god introduktion til at køre sin snescooter, og lærer således på en let måde, hvorledes færdselsreglerne er i denne lidt anderledes type trafik.

Når I først er startet med at køre, kommer du hurtigt til at nyde kørslen på snescooteren, du ser naturen og føler farten.

Hvis du føler, at det er koldt om hænderne, tænder du blot for varmen i din snescooters håndtag eller i gashåndtaget.

Ved starten på snescooterdagen får du stillet godt snescooterudstyr til rådighed, dvs. dragt, styrthjelm, handsker etc. og gode og velfungerende snescootere.

Dette udstyr, der stilles til rådighed er markedets bedste, og der er tænkt på alt for rejsedeltagerne.

Bagsædepassager: 
Vi kan ikke tilbyde bagsædepassager på denne rejse. Det kan vi på vores klassiske snescooterrejse.

Snescootertyper:
På denne rejse benyttes normalt Lynx Xterrain-snescootere. Disse snescootere har ca. 80 hk og er meget fine at bruge på denne rejse.
De har en stærk Rotax-motor og er brændstoføkonomiske.

Snescooterne er tillige udstyret med et specialstik, der via en ledning giver strøm til varme i din styrthjelms visir!

Alle snescootere er beregnet til 1 person og skal være lette at håndtere. Maskinerne vejer ca. 160-180 kg og er lette at håndtere – når du lige har fået den rigtige introduktion.

På rejsen benyttes naturligvis udlejningssnescootere, og derfor kan de også have forskellige slidspor, ligesom andet udlejningsmateriel.

Maskinerne på disse arrangementer er dog meget nye og yderst velholdte og af den bedste kvalitet blandt alle vores samarbejdspartnere.

På hver snescooter er der tillige en 35 liters boks, hvor du bærer din egen bagage på snescooterdagene.

Bagagetransport under snescooterturene:
I løbet af de 2 dages snescootersafari bringer du selv den fornødne bagage.

Snescooteren er udstyret med en bagagebærer og bagageboks. Når du kommer til snescooterkontoret den første dag, stiller du din kuffert her og flytter det nødvendige tøj etc. over i bagageboksen. Dvs. du medbringer selv dine fornødenheder på snescooteren, som du skal bruge under aftenens ophold på indkvarteringen samt lidt ekstra til snescooterdagene.

Før din afrejse fra Danmark får en udførlig pakkeliste og rejsevejledning fra Rejserog.dk. Den udsendes med de sidste rejseinformationer. Således er du ikke i tvivl om, hvad du skal medbringe på rejsen, og hvordan det er lettest at pakke til rejsen.

Bagageboksen på snescooteren er på ca. 35 liter, og hvis du yderligere har en rygsæk på ryggen, har du plads nok til ekstra tøj, idet du kun skal bruge dette om aftenen på indkvarteringen, mens du er på snescooterdagene.

Snescooterudstyr:
På den første snescooterdag får du udleveret godt udstyr til brug under opholdet i Lapland. Der stilles følgende til rådighed: 2 delt polarjakke og bukser af bedste kvalitet, 2 par handsker (luffer og fingerhandsker), vinterstøvler, hjelmhue og styrthjelm med termovisir med varme i (det er fulface-hjelme udviklet til snescooterkørsel og er de bedste og mest moderne hjelme, der findes).

Udstyret er udviklet til brug i polare egne, og dragten er lavet til snescooterkørsel, således at der er forstærkninger de rette steder.

Dette udstyr er naturligvis inkluderet i prisen.

Snescooterforsikring og selvrisiko ved leje:
Alle snescootere er forsikret iht. finsk lov for kørsel på snescooter. Forsikringen dækker skader på andre ting eller personer.

Alle deltagere holdes ansvarlige for den måde, de behandler snescooterne på, og de eventuelle skader de forårsager på snescooteren ved deres kørsel.

Under kørsel af en snescooter er køretøjet dækket af en forsikring, der dækker eventuelle omkostninger, der måtte komme til føreren, en passager eller en evt. trediepart (dvs. dækning af transport, lægelig behandling, hospital, medicin) eller tredjeparts køretøj (f.eks. skader, ødelagte dele, reparationsomkostninger, transport til værksted etc.).

Forsikringen dækker IKKE omkostninger til reparation af den snescooter, der føres af føreren af snescooteren = DIG, hvis det er dig selv, der er ansvarlig/skyldig i skaden!

Derfor har du en selvrisiko på skader forvoldt på din snescooter, når du selv er skyld i skaden:

Selvrisiko er på dette arrangement € 900,- pr. skade/hændelse.
Dete skal forstås således, at hvis du er skyld i skade på snescooteren, så koster det dig op til € 900,- pr. skade du forvolder. Ødelægger du et lygteglas koster det måske € 70,- og ødelægger du stellet på snescooteren, koster det måske € 8.500,-!! Din maksimale omkostning pr. skade/hændelse er € 900,- men hvis det, du har ødelagt, koster mindre end de € 900,- så er det kun dette beløb, du skal betale.

€ 900,- er selvrisiko pr. skade/hændelse, dvs. når du har haft en skade, så tæller det på ny med € 900,- i selvrisiko for en ny/næste skade.

Dette gælder for såvel snescooter samt udstyr, du har inkluderet i snescooterleje, dvs. tøj, hjelm, ledning til hjelm, handsker, bagagekuffert etc.

Hvis du en dag ikke vil køre mere, og afbryder din deltagelse, så koster det din selvrisiko på € 900,- at få dig og din snescooter bragt tilbage til snescooterkontoret.

Almindelig slitage på maskinerne er naturligvis ikke underlagt din selvrisiko, men er inkluderet i leje af snescooteren (f.eks. hvis drivbæltet springer, køleren får en lækage, eller der ikke er olie på motoren).

Det er rejsedeltagerens eget ansvar at tilse, at denne er dækket i forhold til ulykke og ansvar. Jeg anbefaler altid, at du køber en rejseforsikring og er sikker på, at du har ansvar- og ulykkesforsikring i din private ulykkesforsikring (og at den dækker i udlandet).
Mange rejseforsikringer dækker også “selvrisiko ved lejet køretøj”, og det kan være en fordel for dig, idet du derved får dækket din selvrisiko ved snescooterudlejningen. Det er dog dit eget ansvar at have styr på dette.

Det er yderst sjældent, at jeg har gæster, der ødelægger noget på deres snescootere, så derfor skal du ikke bekymre dig for meget om, du skal bruge hele selvrisikoen. Du skal blot tænke dig om og lade være med at køre for tæt på de andre, og så have en god personlig forsikring og/eller rejseforsikring. 

Rejse- og afbestillingsforsikring:
Alle rejsedeltagere er selv ansvarlige for at tegne en personlig afbestillings- og rejseforsikring. Rejserog.dk tilbyder dette ved bestilling, og mulighederne er præsenteret her på siden under fanen INFO.

Forlængelse af rejse/ophold:
Der er mulighed for at forlænge rejsen, hvis du vil have ekstra oplevelser eller f.eks. ophold i nordlys-igloer eller på ishotel. Kontakt mig gerne herom.

Kan du dele værelse med en anden, hvis du rejser alene?
Hvem skal man bo sammen med, hvis man rejser alene?

På denne rejse er enkeltværelser forholdsvis dyre, så derfor forsøger jeg gerne at hjælpe med at finde en makker, der også vil dele et dobbeltværelse.

Hvis der rejser et ulige antal, som ønsker at bo i/dele dobbeltværelse, vil den sidste, der bestiller være nødsaget til at tilkøbe enkeltværelse. Hvis det ikke lykkes mig at finde en makker til dig, skal du naturligvis betale enkeltværelsestillægget. Dette får du besked om senest 1 måned inden afrejse.

Det kan tillige være, at du kan dele værelse med lokalguiden.

Du får en oversigt over deltagere og værelser i de sidste papirer, som du modtager 14 dage inden afrejse.

Rejsemateriale før afrejse:
Sammen med de sidste rejsepapirer vil du modtage udførlige informationer om rejsen samt forslag til, hvad du bør pakke til en snescooterrejse etc..

Selvom rejsen blot er på 5 dage, er det fornuftigt at pakke så praktisk som muligt.
Dette rejse materiale får du senest 14 dage inden afrejse.

Hundeslædehunde og rensdyr:
Rejserog.dk’s samarbejdspartnere driver alle deres firmaer på en sund og forsvarlig vis. Alle hunde og rensdyr er i god foderstand, og de har et godt hunde- og rensdyrliv. Om sommeren er dyrene på ferie og arbejder ikke, men nyder den skønne finske sommer. Om vinteren gør dyrene, det, de elsker mest, dvs. arbejder med hundeslæder og rensdyrkaner. Alle vores partnere, der har med dyr at gøre, er lokale finske partnere, som er bosiddende i Lapland hele året.

Forbehold.
Der tages forbehold for ændringer i programmet grundet samarbejdspartneres produktændringer samt prisstigninger.

Priser er kalkuleret pr. 5. maj 2023.

Priser:
24.550,- kr. pr. person i delt dobbeltværelse
2.250,- kr. i enkeltværelsestillæg
1.450,- kr. for 10 km hundeslædesafari inkl. transfer og kaffe
750,- for is-gokartrace
500,- kr. for forlængelse af flyrejsen (senere hjemrejse)
950,- kr. pr. ekstra nat i delt dobbeltværelse med morgenmad ved forlængelse af rejse  på destinationshotel (senere hjemrejse)

Rejsen inkluderer:

• 4 flyvninger med internationalt flyselskab; Kastrup-Helsinki, Helsinki-Lapland t/r
• Halvpension (morgenmad og aftensmad hver dag fra aftensmad på ankomstdagen til morgenmad på afrejsedagen)
• Frokost på snescooterdagene (typisk 1 ret og drikkevarer hertil)
• 4 overnatninger i delt dobbeltværelse iht. rejseprogram
• 5 rejsedage iht. rejseprogram
• 2 hele dages snescootersafari med engelsktalende kvindelig guide og internationale gæster
• Erfaren engelsktalende kvindelig guide på snescooterdagene
• 600 ccm snescooter med ca. 80 hk
• Forbrug af olie på snescooteren
• Forbrug af benzin på snescooteren
• Fuld safaribeklædning (vinterkøredragt, hjelm med termovisir, vinterhandsker, polarstøvler, hjelmhue)
• Alle lokale afgifter, moms og skat
• Dansk moms
• Udvidet ansvarsforsikring
• Afgift til Rejsegarantifonden

Rejsen inkluderer ikke:
• Drikkevarer, frokost på ud- og hjemrejsedagen samt på dag 4
• Afbestillings- og rejseforsikring
• Evt. tilvalg af ekstra ydelser iht. prisliste og aktivitetsoversigt

Priser:
Alle priser er angivet i danske kroner pr. person i delt dobbeltværelse.

Hvis du ønsker et enkeltværelse, skal du tillægge enkeltværelsestillægget til prisen pr. person i delt dobbeltværelse.

Eventuelle tillægspriser er angivet separat i teksten eller i forbindelse med prislisten.

Prisstigninger.
Gennem det sidste år er priserne steget meget på varme, råvarer, mad, forbrugsvarer og lønninger i hotel- og restaurationsbranchen. Det er efter Corona-pandemien blevet svært at finde godt hotelpersonale – hvis noget overhovedet – hvilket betyder, at nogle indkvarteringer har måttet omstrukturere deres virksomheder.

Efterfølgende usikkerhed og brændstofproblemer pga. krigen i Ukraine giver hotel- og restaurationsbranchen svære vilkår, og forståelige prisstigninger.
Over de sidste 4 år er priserne steget ca. 40-50%. Tidligere steg priserne 3% pr. år. Ja, enkelte ting er steget 80-100% – sågar langt over 100%.

Jeg arbejder fortsat med de samme gode samarbejdspartnere, som jeg altid har gjort, for de leverer en god kvalitet og service. På trods af deres voldsomt stigende priser, forsøger jeg at holde priserne på et fornuftigt prisniveau.

Valuta i Lapland:
I Finland bruges euro. I Finland er det meget udpræget at bruge kreditkort, jeg anbefaler dog altid, at man også har kontanter med.

AKTIVITETER, DER SKAL BESTILLES SAMTIDIG MED, AT DU BESTILLER REJSEN: 

Da der på denne rejse kun er mulighed for aktiviteter om formiddagen på hjemrejsedagen, anbefaler jeg, at det er hundeslædesafarien, der er fokus på, idet det er en unik oplevelse efter 3 unikke dages snescooterkørsel. Dog kan der også arrangeres is-gokart.

10 km hundeslædesafari: Starter typisk lørdag kl. 09.00.
Deltagerne afhentes ved hotellet og køres langt ud i naturen, hvor vi møder de livlige og meget glade hunde.

Ejeren af hundeslædeselskabet er kvinde og har primært kvinder ansat. Hendes mand er der naturligvis også, da de er fælles om selskabet.

Her møder vi ejeren af hundene, der naturligvis er finsk og en meget dygtig slædehundefører.  Hun fortæller om deres professionelle opdræt, hundevelfærd, avl og de konkurrencer, som de deltager i hver vinter. Vi møder sikkert også et par hvalpe, hvis de er gamle nok til at blive vist frem.

Du får en meget grundig introduktion i at køre en hundeslæde, og herefter får hver deltager et hold hunde (3-5 hunde) og en slæde, der er gjort klar.

Der køres nu i samlet flok en rute på ca. 10 km ud igennem den smukke skov og åbne vidder.

Undervejs ser man landskaberne fra en helt anden side og nyder stilheden sammen med hundene, der er ivrige efter at trække og løbe hurtigt. Der er bremse på hundeslæden, og du er ofte nødt til at bremse hundene, for de er meget ivrige efter at løbe.

Der er kun 1 fører af hver hundeslæde. Der sidder ingen på slæden (spørg mig, hvis I ønsker at være 2 på en hundeslæde, så er det også muligt).

Efter hundeslædeturen bydes der på noget varmt at drikke i en samisk hytte, mens der fortælles om livet som hundeslædefører.

Du medbringer selv dit vintertøj og kan også låne noget, f.eks. vinterstøvler, hvis dit eget udstyr ikke er tilstrækkeligt.

Herefter køres gruppen tilbage til hotellet.

1.450,- pr. deltager.
Minimum 2 deltagere.
Tidsforbruget er ca. 2½ time.
Inkl. transfer fra og til hotellet og en varm drik.

Is-gokart: Foregår typisk lørdag kl. 14.00.
Prøv en sjov oplevelse!
Du har sikkert prøvet at køre gokart i Danmark på en indendørs bane. Nu får du muligheden for at køre på en fed isbane uden for byen, hvor vi bor.

Disse gokarts, der faktisk er danskbyggede “Dino-carts”, har pigge på dækkene og køres som almindelige gokarts, men man ”broad-sider” hele tiden, når man kører i svingene!
Det kræver lige lidt tilvænning, men er super sjovt og livligt.

En rigtig sjov oplevelse, der giver adrenalin til alle deltagere.

Deltagerne kører i offentlig transferbus til banen, hvor der udleveres tøj, støvler, hjelmhue, handsker og hjelm og gives god køreintroduktion.

Der er nu 2 kørepas af ca. 10-15 minutter pr. deltager.

Da det er et “åbent” arrangement, kan der deltage andre internationale gæster.

750,- kr. pr. deltager.
Minimum 2 deltagere.
Tidsforbruget er ca. 2 timer.

Hvis der er mere end 8 deltagere til dette arrangement, så tilbydes også et decideret race med 2 x træninger og finalerace til kr. 950,- pr. deltager. Dette kan gennemføres på samme tidsforbrug.

AKTIVITER UDEN FORUDGÅENDE BESTILLING:

Ved byen, hvor vi bor, har der været afholdt World Cup i alpint skiløb og langrend igennem mange år. World cup’en i alpint skiløb gennemføres her hvert år som det første sted i verden, idet vinteren starter tidligt i Lapland. Der er mulighed for at stå på ski på pisterne ved bjerget, hvor vi bor, på den 5. rejsedag. Du kan nå 3 timers skiløb.

Alpint skiløb eller langrend:
Der er fantastiske muligheder for at stå på alpin ski eller løbe langrend. Sneen er altid meget fin og meget anderledes end i Europa og i alperne. Luften er tør, og det betyder, at sneen er betragteligt lettere end f.eks. i alperne.

Der lejes alpint og langrendsudstyr som på alle andre skisportssteder. Lejepriser og liftkort til alpint skiløb er samme priser, som det kendes i alperne. Man betaler ikke for brug af langrendsløjper.
Udlejningsfaciliteter for skiudstyr er beliggende ca. 200 meter fra vores hotel.

Vandremuligheder:
Ved byen, hvor vi bor, er der fine vandremuligheder. Der er mulighed for at vandre på egen hånd på afmærkede ruter.

Snesko:
Du kan leje snesko i en af vores udlejningsbutikker. Disse lejes på timebasis, og du kan også få en guide med, hvis du ønsker dette.

Fat-Bike:
I byen kan der lejes specielle mountainbikes med ekstra tykke dæk, så man kan køre i sneen. Der kan også lejes cykler med batteri.

Massage og wellness:
I byen hvor vi bor kan der bestilles forskellige former for massage og wellness. Dette bør bestilles ved ankomst til Finland, hvis du ønsker at gøre brug af dette på 4. rejsedag. Vores hotel har meget fine wellnessfaciliteter.

Oplev Finlands største SPA-vandland:
Turlederen hjælper dig gerne med et besøg i Finlands største SPA og vandland. Her er ca. 3.000 m2 stort anlæg med alt i varmtvandsbassiner, strømkanaler, jacuzzier, udendørs bade og naturligvis forskellige saunaer og dampbade.

Pris for et dagsbesøg er ca. € 30,- pr. deltager, men vi har en specialpris, som du informeres om i Lapland. Vi bor direkte ved SPA- og wellnessafdelingen, men det er ikke inkluderet i rejsens pris, idet jeg vurderer, at der er for få deltagere, der vil bruge denne facilitet under aktivitetsdagene.

Fest, karaoke og natklubber:
Vi befinder os på et af Finlands største skisportssteder, og derfor er der et stort udvalg af barer og natklubber samt spillesteder, man kan besøge om aftenen og natten. Turlederen fortæller gerne herom på destinationen.

Nordlys: 
I denne rejseperiode er der fine muligheder for at se nordlys. Turlederen hjælper gerne gæsterne med de bedste muligheder for at se nordlys.

Destinationerne på rejsen er angivet med en ca. placering og rejsens datoforløb, når du klikker HER.

Udfyld din bestilling her:

Værelsestype (angiv enkelt- eller dobbeltværelse):

7 + 10 =

Turleder på snescootersafarier

Snescooterrejse, snescootersafari, snescooterferie

Henrik Tang

Ejer og turleder.

Jeg er årgang 1966 og har arbejdet i rejsebranchen siden 1986.
Som 22 årig startede jeg som “kørende rejseleder” dvs. jeg var guide og turistbuschauffør i 2 år primært til Paris og lidt til Østrig. Sidenhen har jeg været skiguide i Østrig og Schweiz og turleder på mange specialrejser, både på snescooter i 23 år og på motorcykel i 30 år.

Her i Rejserog.dk er jeg kontormanden, der tilrettelægger alle rejserne, og jeg har naturligvis besøgt alle rejsemålene, som jeg laver rejser til, både på studierejser for at planlægge og lave kontrakter for rejserne, og naturligvis i forbindelse med afvikling af rejserne med gæster.

Jeg er turleder på alle snescooterrejser, hvor der er dansk turleder med på rejsen.

Jeg er vant til at være i Lapland og har et godt netværk og styr på din rejses forløb. 

På denne 6-dages rejse er jeg turlederen, der modtager dig i lufthavnen og er sammen med dig på det første og sidste hotel. Jeg fortæller alt praktisk om rejsen og er også med dig, når du starter din 4-dages snescootersafari, så der er styr på udstyr og klargøring, inden du tager med den lokale guide ud på 4 dages eventyr. 

For mig er det vigtigt, at gæsten har en helhedsoplevelse og føler, at der er styr på rejsen fra a til z.