Vælg en side

19 dages majestætisk rundrejse til Nordkap og Lofoten
Kør selv rundrejse gennem Sverige, Finland og Norge, når det er bedst! 3 dage på Nordkap og 5 dage på Lofoten. Ophold på ø i Nordatlanten.

Der er frit valg på rejseperiode.

Følgende ydelser er inkluderet i denne kør selv rundrejse:

19 dages rejse med 18 overnatninger på 3- og 4-stjernede hoteller.
Morgenmad på alle hoteller.
2 overnatninger – 3 dage på Nordkap.
4 overnatninger – 5 dage på Lofoten.
Lokale afgifter, turistskat, moms.
Afgift til Rejsegarantifonden.
Udvidet ansvarsforsikring.

Ekstra service:
Mulighed for tilvalg af halvpension.
Mulighed for tilvalg af GPS-ruter for hele rejsen.
Mulighed for ekstra overnatninger og udvidelse af rejseruten.

Pris fra kr. 17.950,-.
Se priser nedenfor.

Nordkap rejsen for livet!
Den eksklusive rejse med endnu mere af det hele med et flot ophold på Lofoten gennem 5 dage og 4 nætter.

Jeg har tilrettelagt rejsen med god tid til oplevelser gennem Midtsveriges naturmekka og Laplands åbne vidder. Nyd de flotte veje og meget forskellige naturscenerier på denne flotte rundrejse.

Hvis du kun regner med at komme til Nordkap én gang i livet, så skal du vælge denne rejse, for her får du set og oplevet mest muligt. Samtidig får du en unik oplevelse på Lofoten og langs Norskehavet. På denne rejse har jeg tillige lavet et specielt ophold på en dejlig ø i Norskehavet, hvor overfarten med den lokale færge naturligvis er inkluderet.

Blandt rejsens mange højdepunkter er rejsen gennem Midtsverige og ”Inlandsvägen” og såvel Svensk, Finsk og Norsk Lapland. Et fint besøg på Nordkap med 3 dage 2 nætter med ophold tæt ved Honnigsvåg og Nordkap Centret. Du får tillige 5 dages rejse og ophold på Lofoten, der er kendt for sine spidse fjeld tinder, maleriske bygder og mange tørfisk.

Serpentiner veje i rå mængder!

Jeg har fået en ny hotelpartner på denne rejse, hvilket betyder, at vi nu også inkluderer et dejligt ophold på øen Uløya i Norskehavet. Her er der inkluderet overfart til øen, hvor man bor. Her vil det også være oplagt at tage en ekstra overnatning på rejsen, hvis man gerne vil opleve freden og roen på en øde ø.

Som du ser i rejseforløbet her på siden, får du en unik rejseoplevelse og rigtig god indkvartering på hele rejsen.

Rejsen er ideel, og dagsruterne er på 200 til 450 km om dagen. Du vælger selv, om du vil køre ruten i bil eller på motorcykel. Jeg tilrettelægger rejsen for dig, og du kan tilvælge gps-ruter, så det er let for dig at køre ruten. 

Dette er den optimale rute for at køre til Nordkap og Lofoten og have tid til at få alle oplevelser med.

Denne rejse er fantastisk, og hvis du kun vil en gang til midnatssolens lande, så skal du vælge dette forløb. Selvom det er mange dages rejse, så er ruten letkørt og overskuelig, og dagsruterne er på ca. 300 til 520 km. På de kortere dagsruter er der afsat tid til at opleve lokale seværdigheder, ligesom der er 2 områder, hvor du ikke behøver køre udflugter.

Der er mulighed for at tilkøbe GPS-ruter, som du kan lægge ind i din egen GPS. Rejsen kan udvides med flere overnatninger iht. jeres ønsker om ekstra pausesteder eller ruter. Ring og tal med mig, og vi kan lægge den helt rigtige rute efter jeres ønsker.

Se mulighederne for tilvalg af halvpension, GPS-ruter og ekstra overnatninger i den overskuelige prisliste nedenfor.

Gode faciliteter!

Rejseinformationer

1. dag: Rejsen går fra din bopæl til Jönköping i Sverige. Ca. ? km.
Individuel afrejse fra Danmark. Ruten kan fint køres på én dag fra din bopæl i Danmark. 

Turen starter i det nordlige Småland ved den næststørste sø i Sverige – Vätteren. Ophold på et godt hotel centralt i byen og med få meter til Vätterns bred. Jönköping er en hyggelig provinsby med svensk hygge og dejligt miljø ved søen. 

Her er I nu i Glasriget, som er kendt for glaskunst som Boda, Kosta og Orrefors, som også danskerne har taget til sig. Nyd en hyggelig aften med en god middag ved Vätteren.

2. dag: Jönköping – Mora. Ca. 430 km.
Jeg foreslår, at strækningen går mellem Sveriges 2 største søer, Vätteren og Vänern. 

Her kører du gennem det skønne Västre Götaland, der er kendt for den svenske middelalderhistorie. Her udspiller forfatteren Jan Guilliou’s bøger om Tempelridderen Arn Magnusson sig, og der er spændende byer og egne at se og køre gennem, f.eks. Skara med den interessante domkirke og Skövde, der meget let kan nås på ruten.

På vejen stik nord kører man også langs den østlige side af Vänern, Sveriges største sø, og forlader søen ved Kristinehamn hvorefter det går nordligt gennem de store skove i Värmland og Svealand direkte mod nord. 

Dagens rute er meget overkommelig og byder på gode pausemuligheder. Området omkring Siljan-søen indbyder til hygge og romantik – landskabet er som taget ud af en billedbog. 

Dagens overnatningshotel er et dejligt spa- og wellnesshotel. Meget høj kvalitet i indkvartering. Du bor i Mora, der ligger i Dalarnes len og direkte ud til den skønne sø Siljan. 

Området er naturligvis kendt for Dalar-hestene, som man bør anskaffe sig, men også meget andet, bl.a. en stor industrihistorie og et meget smukt naturområde. 

Her er tillige et spændende museum for Vasaløbet, der løbes hvert år – et meget stort og langt skiløb.

3. dag: Mora – Östersund. Ca. 350 km.
Dagen går mod nord fra Siljan-søen – med afstikker til Nusnäs. Her fremstilles de originale håndskårne og håndmalede Dalarheste – det er naturligvis den mest kendte svenske souvenir, man kan tænke sig. 

Inlandsvägen er en fantastisk vej, hvor du virkelig fornemmer de store vidder og de langstrakte ruter. Her ser du måske også en elg ude i de øde skove. Her har du en rejse gennem skove i hundrede kilometer, – her er skov til venstre og højre, og en gang imellem passerer du en lille bygd, hvor du kan købe lidt hos landhandlen eller blot nyde det lokale liv.

Stop i nogle af de små byer, der også er beliggende ved de skønne søer i Dalarne, f.eks. Rätansbyn ved den skønne sø Ratan. 

Dagens mål er Östersund, som danner rammen om naturoplevelser, gåture eller måske en dejlig svømmetur i søen ved Östersund? Her bor du ved endnu en stor sø – nemlig Storsjön. Du er nu i Midtsverige og oplever en helt anden mentalitet end den, du har oplevet længere sydpå. Her er du væk fra det Europæiske kontinent og her er der ro og fred.

Østersund er en fin provinsby med masser af natur omkring. Ophold på dejligt hotel i centrum af byen med gåafstand til søen. 

4. dag: Östersund – Vilhelmina. Ca. 230 km.
Efter morgenmaden peger kompasset nord – og vi fortsætter ad Inlandsvägen i den centrale del af Midtsverige – nemlig Jämtland. 

Ruten går nu i det mest centrale af Sverige med langstrakte skove, mange store sorte søer og sidenhen vidtstrakte fjelde. Turen fortsætter i dag til Vilhelmina i Sami-landet – den sydligste del af svensk lapland.

I Wilhelmina får I en historisk oplevelse i den gamle ”Kirkeby” fra det 19. århundrede – dengang var det ikke muligt for kirkegængere fra det store opland at nå frem og tilbage til højmesse samme dag, så ved siden af kirken lå en række overnatningshytter. 

Bemærk i øvrigt, at der på disse breddegrader er lyst næsten døgnet rundt (midt maj til midt august). I Danmark er vi forvænt med lange lyse sommeraftener, men det er ingenting mod de lyse nætter, der kan opleves på denne tid af året. 

Hotellet i Vilhelmina er et hyggeligt familiedrevet hotel af god kvalitet med spa- og relax-afdeling. Her fra hotellet er der en dejlig udsigt til Volgsjö-søen og Blaikfjäll-bjerget. Du kan naaturligvis gå til søen og bade der også.

Da dagen ikke er så lang rent køremæssigt, er der god mulighed for at opleve en hyggelig by eller naturen på ruten. 

5. dag: Vilhelmina – Jokkmokk. Ca. 380 km.
Efter et godt morgenmåltid på hotellet i Wilhelmina, bydes på endnu en smuk køredag. Ruten i dag går også gennem det centrale svenske højland. Her køres stadig gennem smukke skovområder, men landskabet åbner sig og du kan se ud over fjeldene og de mange søer, der passeres.

I er nu i samernes land i Norrland – det svenske lapland, og vil sikkert se en del rensdyr i dag – hvis I er opmærksomme, for fjeldene og skovområderne er store. Men pludselig kan de stå der, – også ude på vejen.

Dagens rejsemål Jokkmokk byder på naturreservater og naturparker. De 6.000 indbyggere i kommunen har et areal på næsten det halve Danmark at boltre sig på!

På ruten i dag er der mulighed for at gøre fine stop undervejs, f.eks. ved nogle af de små samiske salgsboder ved vejen eller i Arvidsjaur, der også er kendt for sit samiske samfund.

I ”Stencenteret” i Jokkmokk, kan man se de flotte håndlavede smykker og dekorationer af sten fundet i området. Der er også flere spændende helårsåbne værksteder med samesløjd og kunsthåndværk.

Derudover er Jokkmokk mest kendt for sit store årlige samemarked i første uge af februar, hvor der fortsat er mørkt det meste af dagene og dejligt koldt!

I Jokkmokk er der tillige en skøn kirke og frem for alt det svenske fjeld- og samemuseum, der absolut er et besøg værd. 

Ophold på et af de kendte hoteller i Jokkmokk, der ligger ned til den kendte Talvatis sø. Hotellet er kendt for sit gode køkken, hvor man bl.a. byder på rensdyr og elg.

6. dag: Jokkmokk – Kautokeino. Ca. 440 km.
Efter et godt morgenmåltid med udsigt til den lokale sø, er der afgang til dagens rejse. 

I er nu i Lapland, og der er rigeligt at opleve og se i løbet af dagen. Her i området er der hjemstavnsmuseer og salgssteder med håndlavede ting og sager langs ruten. På slutningen af dagens rute krydser I den finske grænse og kommer til bjergområdet ved Pallas beliggende i nationalparken Ounas, som en del af finsk Lapland og Sami-landet. Ruten gennem Finland er dog kort, og hvis i vil opleve lidt mere af Finland kan I gerne gøre et stop her, da ruten i dag er meget let kørt.

Det er ikke usædvanligt, hvis du møder rensdyr i løbet af dagen. Du vil også møde utallige advarsels skilte om rensdyr! Benyt evt. et tidligt ankomsttidspunkt til et par timers vandring – hotellet giver gerne tips om små fine afmærkede stier i området. 

Laplands-hotellet, som du skal bo på i nat, er et godt hotel, og placeret centralt i den lille samiske by, hvor det norske ”sametinget” er beliggende. Det sker ofte, at rensdyrene kommer helt ind til hotellet, da de er meget nysgerrige og vant til mennesker.

7. dag: Kautokeino – Nordkap. Ca. 370 km.
I dag står på en dejlig dag gennem Finnmarken, som denne del af Norge betegnes. Det er naturligvis fortsat i Lapland. Herefter videre op langs den kolde isblå Porsangerfjord til Nordkapøen Magerøy, hvor jeres indkvartering er beliggende ved Skipsfjorden tæt ved Honningsvåg, der er Nordkaps hovedby. 

I bor dejligt ude i naturen på en lille halvø med vandremulighed ud til Barentshavet. Her er mageløs udsigt og fred og ro på vandreturene.

I kan planlægge dagens rute, således at I kommer tidligt til Mageroy. Så har I tid til at køre gennem Honningsvåg og evt. proviantere lidt, og sidenhen checke ind og spise til aften inden aftenudflugten til den 302 m høje Nordkapklippe (entré ca. kr. 300,-) med fantastisk udsigt over Ishavet, der helt klart er et af turens højdepunkter.

I kan naturligvis også ankomme meget tidligt, og køre direkte til Nordkapcentret. Jeres entré billet gælder i 24 timer, så I kan køre derud flere gange. Der er kun ca. 40 km derud, og ruten er meget flot. 

Tag jer god tid – man bør selvfølgelig blive ude på Nordkapplateauet til efter midnat – det er altid spektakulært at tage billeder ude foran den store globus, der er stedets vartegn, ligesom et besøg i baren på Nordkap er et must. 

Der vises også en spændende multivisionsfilm i biografen, som viser Nordkap, Lapland og Finnmarken i alle årstider. Overnatning på det gode hotel på Nordkap.

Din entré til Nordkapcentret gælder for 24 timer, og derfor har jeg tidligere opfordret rejsedeltagerne til at tilvælge en ekstra overnatning på Nordkap, så man har så lang tid som muligt til at opleve ”Europas Tag”. Alle gæster har gjort det, og derfor har jeg nu inkluderet 2 overnatninger på Nordkap. Så har I en ekstra overnatning på samme hotel og kan slappe af og få rejsesjælen med jer og naturligvis se Nordkap ordentligt.

8. dag: Nordkap. Ca. 0-100 km.
I har en ekstra dag på samme hotel som I kom til i går. Efter morgenmaden har I en hel dag på egen hånd og kan få ekstra oplevelser her på Nordkap.

Det betyder, at I kan opleve Nordkap på alle leder og kanter. Gå en flot tur ud på fjeldet fra hotellet – der er kort til havet og de skønne udsigter. Eller tag ud på fjeldet, oplev Nordkapcentret igen og tag f.eks. ind og se nærmere på Honningsvåg, der er en flot by.

Overnatning på det gode hotel her på Nordkap.

9. dag: Honningsvåg – Alta. Ca. 220 km.
Sov evt. lidt længere i dag, hvis du kom sent i seng i nat. Midt på sommeren er der nordlys og lyst hele døgnet, så man føler ikke trang til at sove helt så meget “som derhjemme”. 

Dagens etape er tilpasset efter, at man sikkert er kommet sent i seng efter aftenens besøg på Nordkap – eller så der er tid til oplevelser i Alta, som jeg anbefaler.

Turen går nu tilbage gennem tunnelen. Ned over Skaidi og Finnmarksvidderne og sydpå til Alta med 6.000 år gamle helleristninger, der er et besøg værd. 

Ophold på endnu et godt hotel, nemlig et dejligt moderne hotel med indendørs pool og sauna.

Ruten i dag er let at køre, og du oplever et flot fjeld i det nordligste Norge. 

10. dag: Alta – Uløy. Ca. 210 km.
I dag går turen langs flotte nordnorske fjorde – med en gratis sejltur.

Vi anbefaler at forlade Alta tidligt på formiddagen. Nu går ruten langs Norskehavet, hvor enkelte fjorde følges med skønne udsigter til de mange øer i Norskehavet.

Dagens destination er tillige en ø i Norskehavet – Uløya. Her er der fred og ro og ingen veje. Kun fra færgelejet til hotellet, hvor I skal bo. Færgeoverfarten er inkluderet, og Rejserog.dk fortæller omkring det praktiske i dette, så det er let at håndtere, når I skal afsted. 

Her bor I skønt med fantastisk udsigt over Norskehavet, et dejligt hotel med god forplejning og masser af skøn og fredfyldt natur. Det er en god idé at ankomme tidligt til øen, så man kan få den fredfyldte oplevelse med.

Her anbefaler vi også, at man evt. overvejer at tage en ekstra overnatning. Et ophold her på Uløya giver fred i sjælen. Se prislisten for ekstra mulighed for overnatning.

11. dag: Uløy – Harstad. Ca. 380 km.
Efter en fredfyldt ferieoplevelse i Norskehavet går ruten nu gennem provinsen Troms. I skal naturligvis passe færgetiden fra øen til fastlandet, og jeg anbefaler den tidlige morgen færge.

I dag er der en flot og forholdsvis lang rute, der starter med flotte veje langs fjordene i Norskehavet, inden turen går over øde fjelde med udsigt så langt øjet rækker.

Eftermiddagen bringer rejsedeltagerne ud mod Norskehavet og Lofoten, der nok er Norges mest kendte øgruppe. Første overnatning på Lofoten er i den hyggelige havneby Harstad, som ligger på Norges største ø Hinnøya. 

Harstad er en kendt universitetsby, Lofotens største by og også en skøn havneby, hvor f.eks. Hurtigruten lægger til. 

Harstad er en vigtig fiskeri- og handelsby, og den danner ramme for en international fiskefestival i juli måned hvert år. Trondenes kirke fra 1250 samt det store fuglemuseum er nogle af de vigtigste seværdigheder, som kan anbefales. 

Du bor på endnu et godt kvalitetshotel i gå-afstand fra havnen.

12. dag: Harstad – Svolvær. Ca. 200 km.
I er nu på Lofoten og efter en god overnatning i Harstad går ruten videre ud på de skønne øer.

Den naturlige udflugt er i eget køretøj over de smukke øer på Lofoten. Dagsudflugten kan være på ca. 200 km eller mere efter jeres egne ønsker. Her er der god mulighed for at se og opleve den smukke grønne natur her på Lofoten. Hvis du vælger gps ruter fra Rejserog.dk, så vil jeg også have lavet den mest idéelle rute for jer, så I ser de rigtige ting på ruten.

Her er små fiskemiljøer med hyggelige havne og masser af fred og ro. Ruten slutter på den sydlige side af Lofoten i Svolvær, der er en hyggelig havneby. Her bor I igen direkte ved havnemiljøet.

De næste nætter giver 3 overnatninger på samme hotel i Svolvær og mulighed for 2 udflugtsdage på egen hånd på Lofoten.

13. dag: Svolvær og udflugt på Lofoten. Ca. ? km.
Fantastiske Lofoten skal opleves på en dagsudflugt fra Svolvær. I dag kan der holdes fridag eller planlægges en dejlig rute rundt på øerne. 

Sørg for at komme ud til de små bygder, f.eks. en rute rundt på øen ved Svolvær, hvor man f.eks. oplever Grunnfør og Hadseland. Vejen følger kysten hele vejen rundt, og du har tid til at stoppe og se, vandre, dufte og nyde uden stress og jag. Hvis du vælger gps ruter fra Rejserog.dk, så vil jeg også have lavet den mest idéelle udflugts rute for jer, så I ser de rigtige ting på ruten. I skal naturligvis også se de små havnemiljøer og de fine tørre pladser med tør fisk.

14. dag: Svolvær og udflugt på Lofoten. Ca. ? km.
Fantastiske Lofoten skal opleves på en dagsudflugt fra Svolvær. 

I dag kan der holdes fridag eller planlægges en dejlig rute rundt på øerne. 

Hvis du vælger gps ruter fra Rejserog.dk, så vil jeg også have lavet den mest idéelle rute for jer, så I ser de rigtige ting på ruten.

Sørg for at komme ud til de små bygder, f.eks. en rute rundt på den sydligste del af øen, helt ned til Moskenes. Her er en fin rute langs Norskehavet og masser af hyggelige stoppesteder med skøn natur.

15. dag: Svolvær – Skutvik – Fauske. Sejltur ca. 50 km og ca. 180 km kørsel.
Efter morgenmad er det tid til afgang fra Lofoten.

I dag går ruten fra Svolvær over Norskehavet med færge til Skutvik. Jeg vejleder jer i forhold til færge reservation og en simpel og automatiseret måde at benytte færgerne på.

Her kører man ombord på færgen tidligt på formiddagen og efter 2 timers sejlads er man på fastlandet. Nu går ruten går over fjeldet og langs fjordene til byen Fauske, der ligger ved Skerstadfjorden og Saltdalsfjorden. 

Nu har I fastlandet under hjulene igen, og ruten på de ca. 180 km, fra du er kommet i land, er let at køre og smuk, hvis du vælger den rute jeg anbefaler.

I Fauske bor du endnu engang meget centralt og direkte ned til vigen i Fauske.

16. dag: Fauske – Mosjøen. Ca. 270 km.
Fauske forlades efter en god morgenmad, og ruten går nu med kørsel gennem afvekslende landskaber over fjeldet i Midtnorge. 

På ruten skal Polarcirklen krydses, og det er oplagt at holde en pause her og se udstillingen, der fortæller om naturen og livet omkring Polarcirklen. 

Her er et skønt fjeld og mulighed for at holde frokostpause samtidig.

Eftermiddagens rute går igennem Mo i Rana, hvor der også er gode frokostmuligheder, og videre langs Ranfjorden til dagens destination, Mosjøen, hvor I bor på Nordnorges ældste hotel. Her er endnu en skøn hotel beliggenhed med udsigt direkte over Vefsnfjorden – nej, det er ikke en stavefejl, for en del af vandet i fjorden kommer fra elven Vefsna.

Mosjøen er en hyggelig byg i Norge med fred og ro og god mulighed for en hyggelig vandretur langs elven og fjorden. 

Dagen er en let køredag, og det er en god idé at ankomme hen på eftermiddagen, så byen kan opleves. 

Indkvarteringen er igen af god nordisk kvalitet.

17. dag: Mosjøen – Trondheim. Ca. 390 km.
Dagen i dag går ned gennem Trøndelag til Trondheim.

Dagen er også en af de længere ruter, og her kører du en lang rute over fjeldet over Namskogen og sidenhen til Namsen-elven og store indlandssøer, f.eks. en lang rute langs Snåsavatnet. 

Du kan køre på den østlige eller vestlige side, som du har lyst til, og som solindfaldet nu er. Syd for søen kommer du til Steinkjer, der er kendt som et fiskeeldorado, og sidenhen køres forbi Levanger og sydpå langs Trondheimfjorden, der gør udsigten helt majestætisk. 

De sidste 80 km mod Trondheim har du stort set hele tiden fjorden på din højre side – et fantastisk syn.

Trondheim er en spændende by, og derfor anbefaler vi, at man kommer tidligt af sted om morgenen og ankommer hen på eftermiddagen til Trondheim, så man kan nå at opleve Trondheim. 

Den imponerende Nidaros-domkirke er byens vigtigste seværdighed – tidligere blev de norske konger sågar kronet her. I nyere tid er der en officiel ”visning” af kongen, men ikke længere nogen egentlig kroning. 

Også Bryggen – de fine velbevarede gamle handels- og lagerbygninger i træ, der ligger lige ned til Nidelven – er unikke efter norske forhold. 

I det hele taget er der usædvanligt mange smukke træhuse og gamle kvarterer i Trondheim. 

Her er der god mulighed for at opleve stemningen ved en lille vandretur fra hotellet til både Bryggen og Nidaros kirken.

Ophold på et godt hotel i centrum af Trondheim. Her kan vi ikke tilbyde tilvalg af halvpension, og det er naturligt, for der er mange spisesteder i Trondheim i gå afstand fra hotellet.

18. dag: Trondheim – Brumunddal. Ca. 390 km.
Rejsen lakker nu mod enden. Da rejsens fokus primært er de store oplevelser i Midtsverige, Finnmarken, Nordkap og ved Norskehavet, vælger vi her på de sidste dage at have lidt længere udflugtsdage. 

Der er dog stadig god mulighed for at opleve en skøn udflugtsdag, som er en af de mest klassiske ruter i Norge med masser af udsigter, skønne dale og høje fjelde.

I dag fortsætter ruten videre ned over det lidt barske Dovrefjeld og videre imod og gennem den smukke brede Gudbrandsdal. 

I dag kan der også laves en alternativ rute, der går over Rørås og bringer dig ud langs Gaula, der er en af de fiskerigeste elve i Norge. Du kan tillige opleve minebyen, der har en smuk gammel bydel, og ruten mod Gudbrandsdalen er en køretur og udsigten værd. 

Besøg den lille hyggelige stavkirke i Ringebu – markant med sit røde tårn – eller frilandsmuseet “Maihaugen” i Lillehammer, som du kan ankomme til i god tid, idet dagens rute er meget tilgængelig. 

Maihaugen er Norges største samling af huse fra hele Gudbrandsdalen.

Dagens overnatning er lidt syd for selve olympiadebyen Lillehammer. 

Her i Lillehammer kan du f.eks. også gå til fods op til skihopstadion og frem for alt Olympiademuseet, som bl.a. viser hele olympiadehistorien og den store folkefest i 1994, hvor Norge havde Ol i vintersport.

Ophold på et meget specielt og skønt placeret hotel i Brumunddal. Her er der fantastisk udsigt for alle pengene. 

19. dag. Brumunddal – din bopæl. Ca. ? km.:
Fra Brumunddal er der individuel hjemrejse f.eks. via Kristianssand, Langesund, Oslo eller Göteborg, eller via Sverige mod Sjælland.

Rejserog.dk vejleder dig gerne iht. dine endelige ønsker for hjemrejsen.

Rejsens sværhedsgrad:
Dette er en kør-selv-rejse, og derfor kan alle deltage, forudsat at man føler at kunne køre de angivne strækninger i dagsprogrammet. Da rejsen er en kør-selv-rejse, står du selv for transportmidlet til rejsen.

Ruterne på denne rejse går gennem 3 skønne lande, hvor landskaberne og vejene skifter mellem åbne landskaber og store skove i Sverige, flotte fjelde og store skov- og tundraområder i Sverige, Norge og Finland, og flotte kyststrækninger, fjelde og åbne landskaber ved Nordatlanten og gennem Gudbrandsdalen i Norge. Gennem Norge opleves skønne snoede fjordveje, der bringer rejsedeltagerne rundt langs fjordene, såvel som over fjeldene. Landskaberne varierer meget på denne rejse.

Det forventes, at du som deltager på rejsen sætter dig ind i rejsens forløb og forholder dig sagligt til dagsruternes længde, inden du bestiller rejsen.

Det forventes tillige, at du tænker på at servicere dit køretøj, således at det kan køre strækningen i løbet af rejsen.

Ved bestilling af rejsen såvel online som pr. e-mail eller telefon, bekræfter du som rejsedeltager, at du har læst rejsebeskrivelsen og rejsebetingelserne.

Rejsens samlede længde:
Rejsens samlede længde fra første hotel i Sverige til sidste hotel i Norge er ca. 4.500 km. Hertil skal lægges strækningen fra din bopæl til første hotel i Sverige og ruten fra sidste hotel i Norge til din bopæl. Der skal evt. også tillægges ekstra kilometer for eventuelle ekstra udflugter, der køres på rejsen.

Antal deltagere:
Deltager antallet bestemmer rejsedeltagerne selv. Vi tilrettelægger rejsen for individuelle og grupper, og da alt tilrettelægges efter kundernes ønsker, kan jeg arrangere rejsen for det antal, I ønsker at være. Jeg laver rejserne for enkelt rejsende, par, mindre og større grupper. 

Indkvartering:

På denne rejse benyttes gode skandinaviske hoteller i den 3- og 4-stjernede kategori. Alle hoteller er af god skandinavisk kvalitet. Der benyttes såvel hotelkæder som privatejede hoteller. Alle værelser er naturligvis med bad og toilet samt tv. Der bestilles standard enkelt- eller dobbeltværelser til rejsedeltagerne, hvis ikke andet angives/ønskes af gæsterne.
Ophold på hotellerne er inklusive en god morgenbuffet. I Skandinavien byder vores hoteller altid på buffet med et fint stort varieret udvalg af morgenmad.

Der er wi-fi på hotellerne. Hvert hotel har sine egne regler for brug af wi-fi, og disse regler oplyses på hotellerne.

Tilvalg af aftensmad:
Der kan tilvælges aftensmad som en samlet pakke på udvalgte hoteller. Se herom i prislisten. Tanken bag dette er, at du får et godt tilbud på halvpension på de hoteller, hvor det er lidt mere besværligt at gå ud og spise, og hvor jeg af erfaring ved, at á la carte-priserne er høje. Derved slipper du også for, hver dag at gå ud og finde en restaurant, og du kender tillige en stor del af dit madbudget.

Gps-ruter:
Jeg tilbyder gps-ruter til din rejse. Ruterne er tilrettelagt fra din bopæl t/r med det mest ideelle ruteforløb for rejsen og naturligvis med waypoints, der er interessante for ruteforløbet. Hver dag går fra hotel til hotel, så det er let for dig at vælge den aktuelle dag på gps ruten. Tillige ekstra udflugts dage f.eks. på Lofoten og på Nordkap. Du modtager ruterne som en gpx-fil, som du selv skal lægge ind på din gps og bruge der. Se prislisten for pris.

Leje af GPS:
Hvis du ikke har en GPS, der kan modtage gpx filer, og ønsker at gøre brug af Rejserog.dk’s gps ruter, så kan jeg tilbyde at leje en god ny Garmin GPS ud. Den er meget let at benytte og du modtager med gps’en en simpel brugervejledning. Der er naturligvis lagt de aktuelle gps ruter på gps’en således at du ikke skal bekymre dig om noget. Prisen herfor er angivet i prislisten. Der betales et depositum på kr. 5.000,-, der returneres når gps’en returneres til Rejserog.dk i uskadt stand. 

Ekstra overnatninger på rejsen:

Rejserog.dk tilbyder muligheden for ekstra overnatninger på rejsen. Det giver dig en unik mulighed for at forlænge din rejse og opleve mere på rejsen. Det er oplagt på denne rejse at tilvælge ekstra overnatning f.eks. på øen Uløy. Du kan naturligvis også ønske at udvide rejsen, så du får mere af Finland med eller også kommer ud på Atlanterhavsvejen og f.eks. Trollstigen. Kontakt mig gerne for vejledning.

Seværdigheder på rejsen:
Jeg sender sammen med de sidste rejsepapirer forslag til de mest oplagte seværdigheder på ruten.

Rejse fra og til Danmark:
De rejsende tilrettelægger selv deres rejse fra Danmark og tilbage til Danmark. Afhængig af, hvor man bor i landet, kan det være en fordel at benytte færge til Norge eller Sverige eller evt. broforbindelsen til Sverige. Der kan med fordel bestilles færgebillet i god tid med specielle rabatter online på rederiernes websites. Kontakt mig gerne for vejledning.

Overfarter på norske fjorde:
På denne rejse er der flere muligheder for overfart over norske fjorde. De norske fjordfærger er meget velfungerende og sejler i fast drift typisk fra 06.00 til 22.00 hver dag. Der skal ikke bestilles tid for færgeoverfarterne. Overfarten fra Lofoten til fastlandet skal bestilles på forhånd, og det vejleder jeg dig gerne i.
I rejsen er tillige inkluderet overfart til øen Uløy. Rejserog.dk informerer om færgetider med de sidste papirer.

Kortmateriale:
Jeg anbefaler rejsedeltagerne at anskaffe gode landkort for rejsen. Jeg giver jer tips til dette, når I modtagere de sidste papirer.

Rejsemateriale inden afrejse:

Alle rejsedeltagere modtager senest 14 dage inden afrejse (normalt ca. 30 dage inden) de sidste rejsepapirer med alle praktiske informationer for hele rejsen.
I dette materiale er der dokumenter til brug for udlevering til indkvarteringer, praktisk vejledning, links til seværdigheder på ruten såvel som evt. gps-ruter, hvis disse er valgt. 

Afbestillings- og rejseforsikring:

Rejserog.dk tilbyder alle rejsende mulighed for at tilvælge afbestillings- og/eller rejseforsikring for den bestilte rejse. Du kan læse om disse muligheder under fanen INFO, hvor du også kan vælge direkte adgang til bestilling af afbestillings- og/eller rejseforsikring.
Ved bestilling af rejsen angiver du, at du har haft mulighed for at tilvælge afbestillings- og rejseforsikring.
Vær venligst opmærksom på, at afbestillingsforsikring senest skal vælges, når depositum betales for rejsen. Rejseforsikring kan bestilles indtil 5 dage inden afrejse.

Forbehold:
Der tages forbehold for ændringer i det angivne rejseprogram. Valuta beregnet pr. kurs 1/2 2024. Ved væsentlige udsving vil der blive opkrævet difference fra kursberegningsdatoen.

Billeder:
Nærværende billeder er fra vores rejser i områderne, denne rejse går til. Nogle af billederne er taget af Henrik Tang. Andre billeder er stillet til rådighed af Visitnorway.com, Innovasjon Norge, Visit Sweden og Visit Finland.

Priser:
17.950,- kr. pr. person i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad.
7.700,- kr. pr. person i enkeltværelsestillæg.
3.100,- kr. pr. person for 9 x aftensmad (dette er i Mora, Vilhelmina, Honningsvåg (x2), Harstad, Svolvær og Brumunddal.)
950,- kr. pr. person for ekstra overnatning på et af hotellerne i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad
1.300,- kr. pr. person for ekstra nat på et af hotellerne i enkeltværelse inkl. morgenmad
950,- kr. i tillæg for enkeltværelse udenfor sommersæsonen, dvs. før 17/6 og efter 18/8
1.500,- kr. for gps-ruter til rejsen
2.000,- kr. for leje af gps til rejsen

50% rabat for barn på ophold i ekstra seng 0-10 år
50% rabat for børn på halvpension 0-10 år

Inkluderet i prisen:
19 dages rejse med 18 overnatninger i dobbelt- eller enkeltværelse.
Morgenmad fra 2. rejsedag til hjemrejsedag, morgenmad serveres oftest som buffet.
Færgeoverfart t/r til Uløya øen.
Forslag til seværdigheder på ruten.
Lokal moms og afgifter.
Dansk moms.
Afgift til Rejsegarantifonden.
Udvidet ansvarsforsikring for rejsebureauer.

Ikke inkluderet i prisen:
Brændstof, evt. parkeringsomkostninger, frokost, aftensmad på destinationer/hoteller der ikke er nævnt værende med aftensmad i programmet, forplejning/drikkevarer ej nævnt i programmet, evt. vejafgifter (p.t. kun kendt i Trondheim og kun for bil), afbestillings- og rejseforsikring.

Priser:
Alle priser er angivet i danske kroner pr. person i delt dobbeltværelse. Hvis du ønsker et enkeltværelse, skal du tillægge enkeltværelsestillægget til prisen pr. person i delt dobbeltværelse.
Der sælges ikke halve dobbeltværelser.

Prisstigninger.
Gennem det sidste år er priserne steget meget på varme, råvarer, mad, forbrugsvarer og ikke mindst lønninger i hotel- og restaurationsbranchen. Det er efter Corona-pandemien blevet svært at finde godt hotelpersonale – til tider personale overhovedet, hvilket betyder, at nogle indkvarteringer har måttet omstrukturere deres virksomheder. Efterfølgende usikkerhed og brændstofproblemer pga. krigen i Ukraine giver hotel- og restaurationsbranchen svære vilkår, og forståelige – til tider voldsomme – prisstigninger.
Over de sidste 4 år er priserne steget ca. 40-50%. Tidligere steg priserne 5% pr. år. Ja, nogle enkelte ting er steget 80-100% – sågar langt over 100%.
Jeg har derfor desværre også været nødsaget til at hæve priserne tilsvarende. Jeg kan til gengæld fortsat præsentere kvalitetsrejser, hvor jeg stadig oplever god service både på indkvarteringer og de inkluderede besøg på rejsen.

Destinationerne på rejsen er angivet med en ca. placering og rejsens datoforløb når du klikker HER.

Du kan også klikke på kortet herunder og se destinationerne på et Europakort.

Udfyld din bestilling her:

Værelsestype (angiv enkelt- eller dobbeltværelse):

12 + 14 =