MC REJSE TIL ØSTRIGSKE ALPER OG BAYERN – 2026
8 dages mc-rejse på de flotteste veje og bjerge i Østrig og Bayern
Stort udflugtsprogram med kendte og ukendte bjergpas – og specielle besøg
4-stjernet hotel med fantastisk mad, pool og wellness og høj østrigsk service

Rejsen garanteres gennemført!

 

 

Lørdag 4. til lørdag 11. juli 2026.
8 dages rejse med 7 overnatninger.

Pris fra kr. 12.450,- inkl. ekstra stor halvpension!
Se prisoversigt nedenfor.

Vær opmærksom på, at jeg ikke pålægger ekstra påtvungne omkostninger som f.eks. aftensmad. Det er naturligvis inkluderet!

Denne rejse blev gennemført i 2026 med fuldt hold, og er et eksempel på en rejse som jeg kan give dig rejseservice til, – uanset om I er 2 personer eller en gruppe.

Dette er nok min mest populære motorcykel rejse og destination gennem tiderne.
Rejsen er blevet en klassiker for alle, der gerne vil køre motorcykel i alperne. Østrig og Bayern er bare smukt!
I 2026 udvides rejsen med en ekstra dag og kendte og ukendte udflugter i Bayern.

Man kan sikkert spørge sig selv, – hvis man følger med i mit beskedne udbud af MC rejser, – hvorfor jeg igen tilbyder en rejse til Østrig med fokus på Tirols smukke bjerge og det kendte Bayern? Det skyldes simpelthen at jeg selv gerne vil dertil, og at det bliver min sidste rejse til Østrigske Alper og Bayern. Derfor er rejsen nu udvidet med endnu flere udflugter og specielle besøg. 

Rejsen er tilrettelagt således, at selv uerfarne alpe farer på motorcykel kan deltage, idet de første par dage er letkørte med mindre bjerge og let kørte alpeveje, hvorefter vi kommer på de mest kendte alpe pas senere. 

Jeg har udviklet rejsen, således at de, der har været med tidligere, vil gense de mest kendte ruter og bjerge på nye måder. Udflugterne er til dels også lavet om, f.eks. med nye udflugtsforløb, ligesom der er nye stoppesteder og masser af nye flotte udsigter.

På denne rejse er der også udflugter med besøg i Bayern i det sydlige Tyskland, – naturligvis den del af Bayern, der er let tilgængelig fra Tirol. Vi skal bl.a. besøge området ved Berchtesgaden med mulighed for at se politi gården fra tv serien “Mord i Alperne” ligesom vi ser Watzmann bjerget og den kendte sø Königsee. Tillige bliver der mulighed for at vælge mellem at besøge Hitlers Te-hus “Kehlsteinhaus”, eller en flot panorama vej i Bayern. Vi skal tillige besøge Lene og Anders Beiers hotel som er kendt fra tv-programmet “Beier i Alperne”, og holder kaffepause der. Læs hele rejsebeskrivelsen her nedenfor.

Vi bor på det samme dejlige 4-stjernede hotel i Tirol hele ugen. Her er der dejlige værelser, skøn udsigt, fantastiske faciliteter og 5-stjernet forplejning.

Denne rejse er tilrettelagt således, at jeg har samlet det bedste af alle motorcykelrejseoplevelser i og omkring Tirol i Østrig. Deltager du på denne rejse, lover jeg en exceptionel motorcykelrejse, med et overvældende udflugtsprogram og ophold på et rigtig dejligt 4-stjernet hotel. Jeg tør godt sige, at der på denne rejse er tænkt på alt.

Alle billeder i denne præsentation viser oplevelser og områder, som du vil opleve på denne rejse. Billederne har jeg taget på tidligere rejser i Tirol og Østrig samt Bayern. Enkelte billeder har jeg fået fra samarbejdspartnere.

Video fra Østrigske Alper:
Her ser du en video, jeg har lavet fra tidligere Østrig rejser. Den viser lidt af områderne vi skal køre i og nogle af oplevelserne vi får på rejsen. Glæd dig til et fantastisk rejseland og mange flotte ruter, udsigter, bjerge og oplevelser!

Østrigske Alper - Rejserog.dk - MC rejser for alle.
Rejserog.dk
Rejserog.dk
Rejserog.dk
Rejserog.dk

På denne rejse oplever du blandt andet:

  • Dansk turleder, der kender Tirol som sit andet hjem og naturligvis taler flydende tysk og kører MC sammen med gæsterne.
  • 4-stjernet hotel med panoramaudsigt, storslået morgenbuffet og 4-retters aftenmenu samt stor salatbuffet og dessertbuffet med ostebord og is. Hvis man tæller efter, så er der 8 serveringer til aften.
  • Wellnessafdeling med panoramaudsigt. Her er der swimmingpool med udsigt til bjergene, panorama udsigts sauna, dampbad, infrarød kabine, massage, varmt hvilerum med panorama udsigt samt skøn udendørs hvileområde med panoramaudsigt.
  • Der køres udflugter hver dag, hvor der er planlagt stop og naturligvis frokost på ruten.
  • Besøg og kørsel på nogle af Tirols og Bayerns højeste bjergpas og alpeveje, bl.a. Grossglockner Hochalpenstrasse, Zillertaler Höhnenstrasse, Pass Thurn, Kitzbühler Horn, Gerlos og mange andre små og smukke bjergpas, som du næppe ville finde selv.
  • Besøg i Bayern med mulighed for at opleve Hitlers te-hus “Kehlsteinhaus” og politigården, hvor man har optaget tv-serien “Mord i Alperne”.
  • Aftenunderholdning med lokalt “tiroler orkester” med skøn tirolermusik og udskænkning.
  • Udflugt med lift til 2.000 meters højde, hvor der spises frokost.
  • Kaffe pause hos Lene og Anders Beier på ders hotel i Østrig. Måske vi er heldige at møde dem selv.
  • Besøg hos lokal træ-skærer, der producerer skulpturer og møbler i træ ved brug af motorsav.
  • Besøg på lokalt bjergbonde museum med levendegørelse af gamle håndværk.
  • Besøg på augustiner museum og besøg i Østrigs mindste, men sikkert smukkeste by.
  • Udflugt i områderne, hvor tv-serien “Der Bergdoktor” er optaget.
  • Mulighed for “tiroler abend” med dans og musik på hotellet (såfremt der er nok deltagere/andre grupper på hotellet).
  • Besøg i “Kaffe og Kage Himmelen” –  med et udsøgt og ekstra stort udbud af frisklavede kager.
  • Mulighed for at se et lokalt landbrug med kig ind i kvæg staldene.
  • Indendørs parkering og mulighed for vask af motorcykel.
Rejserog.dk
Rejserog.dk
Rejserog.dk

Turlederne

Henrik Tang

Ejer og turleder

Jeg er årgang 1966 og har arbejdet i rejsebranchen siden 1986.
Som 22-årig startede jeg som “kørende rejseleder” dvs. jeg var guide og turistbuschauffør – i 2 år primært til Paris og lidt til Østrig.

Sidenhen har jeg været skiguide i Østrig og Schweiz og turleder på mange specialrejser, både på snescooter i 26 år og på motorcykel i 33 år. Indtil 2019 drev jeg Motour.dk, Skitour.dk og Snescooterrejser.dk, som jeg solgte.

I 2023 åbnede jeg et lille specialbureau igen på baggrund af ønsker fra gamle kunder. Som du kan se på websitet, har jeg kun et lille udbud af rejser, hvilket er helt bevidst. Her i Rejserog.dk er jeg kontormanden, der tilrettelægger alle rejserne og en af turlederne, der rejser på MC-rejser med gæsterne. Jeg kender alt fra a til z og derfor giver jeg også alle gæster en god rejseoplevelse.

Jeg har naturligvis besøgt alle rejsemålene, som jeg laver rejser til, både på studierejser for at planlægge og lave kontrakter for rejserne, og naturligvis i forbindelse med afvikling af rejser med gæster gennem tiden.

Jeg har kørt motorcykel siden 1987. Jeg har gennem tiden haft mere end 20 motorcykler, der alle har været rejseenduro maskiner eller offroad motorcykler.

Jeg kører nu på en BMW GS1250R Ultimate Edition.

Rejserog.dk

Henrik Tang

Rejserog.dk

Peter Holst

Turleder

Peter er turleder hos Rejserog.dk.

Peter har arbejdet sammen med Henrik i mange år og de har været på mange rejser sammen, både på motorcykel og snescooter.

Mange rejsedeltagere vil kende Peter fra hans deltagelse på mange motorcykelrejser.

Når der er to turledere på en rejse, så er det Peter, der er turleder sammen med Henrik.

Peter har kørt motorcykel siden 2006 og kører rigtig mange km hvert år.

Peter kører nu på en fin BMW R1200GS Adventure. 

Rejserog.dk

Peters BMW står forrest til venstre.