Rejsebeskrivelse – dag for dag. 5 dages rejse fra onsdag 13. til søndag 17. Maj 2026.

Rejsedag 1. Onsdag 13. maj 2026: Ankomstdag. (220 km fra Padborg. 200 km fra Puttgarden).
På denne første rejsedag kører du selv til rejsemålet på Lüneburger Heide. Ruten vælger du selv, men rejsen hertil er let og kan køres ad motorvej eller hovedveje, som du nu har lyst til.

Fordelen ved dette rejsemål er også, at hvis du kommer fra Jylland, så kan du slippe for at køre igennem Hamburg og tunellen, og hvis du kommer fra Sjælland og sejler fra Rødby til Puttgarden, så går det let enten gennem Hamburg uden tunnel eller over Elben direkte til destinationen.

Du kan allerede checke ind på hotellet fra kl. 15.00. Hvis du kommer tidligt, kan du slappe af og se dig lidt omkring i området vi skal bo de næste 5 dage. Nyd evt. en kop kaffe og et godt stykke kage på hotellets dejlige terrasse. Du vil naturligvis også møde nyankomne gæster i løbet af eftermiddagen, ligesom du vil møde de gæster, der kommer fra Mecklenburg-Vorpommern og er på 8 dages forårs rejsen. De ankommer sikkert omkring kl. 16.30 med turlederne.

Jeg forventer, at alle er ankommet kl. 17.00, hvor der er et informativt velkomstmøde, som alle rejsedeltagere skal deltage i. Jeg tænker, at vi spiser aftensmad i fællesskab kl. 18.30. Der bydes hver aften på en god middag med 3 retters menu og valgmenu af hovedretten.

I aften vil jeg – som hver aften – efter middagen fortælle om morgendagens udflugt, så rejsedeltagerne ved, hvad de kan glæde sig til.

Herefter hyggeligt samvær, hvor vi lærer hinanden at kende inden overnatning i de pæne værelser.

Rejsedag 2. Torsdag 14. maj 2026: Ca. 140 km.
Efter en god nats søvn tilbyder hotellet et fint stort morgenbord. Her er en stor buffet, hvor der bydes på alt i brød, lune retter, skærepålæg, kaffe, te, chokolade, mælk og juice, ligesom der er rigeligt med oste og syltetøj og naturligvis youghurt og forskellige slags müsli. Her bliver alle mætte og du kan vælge at sidde i vinterhaven, udenfor eller et af de mindre lokaler.

Efter morgenmaden gør vi os klar til vores udflugtsdag, der i dag starter kl. 09.00 fra parkerings pladsen udenfor vores værelser. I dag skal vi ikke køre så mange kilometer, men dog se en stor del af Lüneburger Heide og tillige opleve nogle store seværdigheder og historiske besøgssteder. Vores frokost spises tillige et sted, som man ikke selv ville få mulighed for at komme ind til.

Formiddagens første 50 km bliver delt over to strækninger. Vi starter med en fin rute ad mindre veje gennem landbrugs arealer til vores første destination. Vi skal besøge et af verdens største kampvogns museer, der er beliggende på et af kaserne områderne her på Lüneburger Heide. Her var tidligere værksteder for den tyske panzertroppeskole i forbundshæren – “Bundeswehr”. I dag er det et stort og veldokumenteret museum, der udstiller kampvogne fra 1917 til i dag. Her udstilles mere end 100 kampvogne af forskellig art. Der er fokus på koldkrigs tiden indtil i dag, og der udstilles tillige specielle kampvogne fra såvel den sovjetiske hær, britiske, amerkanske og israelske hær. Vi afsætter ca. 1,5 time til hele besøget, der primært foregår indenfor i de store værksteds haller, men også på området udenfor værksteds-hallerne. Her er tillige en lille café, hvor man kan få sig en kop kaffe eller en sodavand inden vi kører videre.

Ruten fortsætter nu gennem en del af hedelandskabet, der er brugt til træningspladser for Bundeswehr og naturligvis også kaserne områder. Vi forsøger at køre forbi et kaserne område, så vi kan få et indblik i, hvor mange mennesker, der arbejder her i området. I løbet at dagen er det ret sandsynligt, at vi hører artilleri-ild i det fjerne, for der er rigtig mange skyde-anlæg her i området.

Efter 20 minutters kørsel stopper vi ved en militær flyveplads, som vi desværre ikke har mulighed for at komme ind på. I dag er sikkerheden hævet i høj grad, og det har givet lidt udfordringer da jeg var på studietur i området. Flere steder er der vagter, som er gode til at sige nej…..
Men vores besøg her ved flypladsen er først og fremmest at få frokost, og det har vi mulighed for at få i flypladsens kantine.

Efter frokost går vi 100 meter til et spændende museum, der fortæller om “Luftbroen” til Berlin. Efter 2. verdenskrigs afslutning i 1945 var Tyskland opdelt i 4 besættelses zoner. Berlin var også inddelt i 4 zoner og i slutningen af januar 1948 begyndte der at opstå konflikter omkring transit korridoren gennem DDR – den russisk administrerede zone – ind til “Vest-Berlin”. I marts 1948 forlader Sovjetunionen det kontrolråd, som de 4 allierede magter havde skabt. I Juni 1948 starter blokaden med nedlukning af det store Golpa-Zschornewits kraftværk og sidenhen spærring af alle veje til Berlin og instilling af al levering af fødevarer fra og via den sovjetiske besættelseszone.
Den 28. Juni 1948 er “Luftbroen” til Berlin en realitet. Man opbygger et transport system, der med fly går fra den vestligt administrerede zone til Berlin. Området er primært Lüneburger Heide og en del af Holstein omkring Lübeck. Her indrettes flere små flypladser som luftbros-flypladser, hvorfra både britiske og amerikanske C-47 og C-54 fly bliver benyttet til transport af alle fornødenheder til befolkningen i Berlin.

De rejsedeltagere, der har været med mig på min Fabriksrejse, har oplevet en af de små flypladser i Berlin, der blev benyttet til modtagelse af luftbro-flyene, der også blev kaldt for “Rosin-bombere”, fordi piloterne kastede chokolade og frem for alt æsker med rosiner ned til børnene i Berlin.
Der blev i løbet af 15 måneder fløjet mere end 2.3 millioner tons luftfragt til Berlin, deriblandt 1,4 millioner tons kul og ca. 490.000 tons levnedsmidler.
I løbet af de ca. 15 måneder luftbroen eksisterede, var der ca. 277.000 flyvninger, og mere end 2 millioner mennesker i Berlin blev forsynet.

I denne lange 15 måneders konflikt blev der naturligvis forhandlet omkring samarbejdet mellem øst og vest og de vestlige magter indførte også sanktioner mod Sovjetunionen. 4. maj 1949 underskriver de fire sejrsmagter et kommuniké og blokaden afsluttes 12. maj 1949. Det sidste fly lander i Tempelhof i Berlin 30. September 1949.

Her på luftbro-museet oplever vi en levendegørelse og dokumentaiton af nogle af funktionerne, der skulle opretholdes for at luftbroen fungerede. Her er forskellige barakker, der havde hver deres funktion. Vi har på museet også mulighed for at komme ind i et fly magen til de, der blev brugt under luftbroen. Det er et amerikansk DC-3 model Dakota, der som militær fly havde betegnelsen C-47 Skytrain. Flyet, der står på museet er bygget 1943 i Oklahoma, USA og har indtil 1949 været i amerikansk tjeneste indtil det blev solgt til det tyrkiske luftvåben og var i brug indtil 1995, hvorefter det blev overdraget til den tyske Bundeswehr, og i 1998 ankom til flypladsen ved museet – i maven på en Airbus A300 Beluga.

Hele museet er overskueligt og det er let at gå fra barak til barak og naturligvis finde det restaurerede fly. Jeg formoder besøget vil vare en times tid.

Efter besøget kører vi nu ud på Lüneburger Heide gennem den flotte natur. Vi gør et kort holdt ved en stor gravplads for faldne soldater under 2. verdenskrig.

Hen på eftermiddagen gør vi en kaffe pause ved det stort skisports center, hvor man kan stå på ski om sommeren. Her er der mulighed for en god kop kaffe og evt. kage og samtidig se på folk, der står på ski i den store hal.

Vi tanker motorcyklerne inden vi snart er tilbage ved vores hotel, og så kan det være at der skal indtages en øl på vores eget hotels terrasse, så vi kan få skyllet dagens oplevelser ned.

Jeg formoder vi er tilbage på hotellet omkring kl. 17, og så er der tid til at slappe af inden middagen serveres ca. kl. 18.30.

Jeg fortæller om morgendagens udflugt inden der er overnatning på hotellet i den lille landsby.

Rejsedag 3. Fredag 15. maj 2026: Ca. 180 km udflugt.
Dagens 180 km bringer os rundt i hele Lüneburger Heide, og inden vi forlader hotellet kl. 09.00 har vi nydt hotellets gode morgenmad.

Denne udflugtsdag byder på en fin udflugt, hvor vi besøger en fin gammel by med et dansk islæt og så skal vi naturligvis ud at spise asparges!

Formiddagens rute går direkte gennem hedelandskabet til Celle, der er beliggende ved Aller floden, der løber ud i Weser. Byen er kendt for sine ca. 400 flotte bindingsværks huse. Christian d. 7’s dronning, Caroline Mathilde, blev forvist til byen i 1772 og levede her til sin død i 1775. Hun indledte i 1770 et kærlighedsforhold til kongens livlæge Struensee, der blev den egentlige magthaver i Danmark fra 1770 til 1772. Hun levede her sammen med sin veninde, tidligerer overhofmesterinde Louise von Plessen, der ligeledes var forvist. Caroline Matilde døde som 23-årig, adskildt fra sine børn. Caroline Matildes sarkofag ses i krypten i Stadkirche, der er tæt på slottet. Vi prøver at finde en central parkering her i byen, således at man kan gå på egen hånd ind og få en kop kaffe mens man ser på de smukke bygninger eller f.eks. går en tur i parken ved Celle slot, hvor Caroline Mathilde sad i fængsel.

Vi forlader Celle før frokost og kører til vores frokost restaurant, der er en del af et asparges landbrug. Her er der i forbindelse med landbruget bygget en stor restaurant. Her har jeg reserveret plads til frokost. De tilbyder naturligvis også andet end apsarges, men det er testet og absolut godkendt. En god og effektiv frokost oplevelse med friske og nyopgravede asparges.

Eftermiddagens ca. 100 kilometer tilbage mod vores destination byder på den vestligste del af Lüneburger Heide. Her kører vi på mindre veje, og der bliver naturligvis kaffe pause undervejs, måske på en lille flyplads eller ved en lille badesø.

På ruten tilbage mod landsbyen, hvor vi bor, stopper vi ved hedelandskabet, der er beliggende tæt ved vores by. Så er det let at finde hjem, hvis man ikke vil gå ud og se det specielle landskab.

Hygge og afslapning og en god middag afslutter dagens oplevelser.

Rejsedag 4. Lørdag 16. maj 2026: Ca. 180 km udflugt.
Efter morgenmaden gør vi klar til en speciel udflugts dag. Vores formiddags rute går i sydlig retning ca. 60 km. Her har jeg forsøgt at finde en lille rute, der går gennem nogle af Bundeswehrs trænings områder. Da jeg kørte her i foråret på studietur var det tilladt at køre her. Efter dette bliver der et kort stop ved et flot hede område, der viser Lüneburger Heide fra sin bedste side. Her kan man ofte høre artilleri beskydning fra øvelses terrænnet, vi netop er kørt gennem. Det er heldigvis lørdag, så jeg håber vi kan nyde freden.

Efter vores forholdsvis korte rute gør vi holdt ved et jernbane område, hvor der er mulighed for at gå ca. 250 meter hen til et specielt mindesmærke, nemlig en togvogn, der viser, hvad denne type vogne blev brugt til under 2. verdenskrig….

Vi er priviligerede og kan køre ca. 5 km på vores motorcykler til formiddagens specielle besøgssted, der er relevant at besøge, når vi er på Lüneburger Heide: Mindestedet Bergen-Belsen.

Mange siger KZ lejren Bergen-Belsen, men det er faktisk forkert, for det var en interneringslejr, der blev indrettet på et stort kaserne område her i Niedersachsen. I 1930-erne var der troppe-øvelsespladser og en stor kaserne med 15.000 tropper på dette i alt 280 kvadratkilometer store område.
Fra 1940 var området en interneringslejr for franske og belgiske krigsfanger, og fra 1941 blev det en “Stalag”, som en sovjetisk fangelejr betegnes. Her var tillige et centralt lazaret for sovjetiske og italienske krigsfanger indtil 1945. I april 1943 overtog SS en del af lejrens område og benyttede dette område som kz-lejr. I starten var det blot som ophold for jødiske fanger, der skulle “ombyttes” med tyske tilfangetagene i udlandet. Fra foråret 1944 benyttede SS også lejren til at opbevare fanger fra andre kz-lejre, der ikke længere kunne arbejde. Her var tillige en kz-lejr for kvinder.
Ud af i alt 120.000 fanger fra næsten alle lande i Europa, døde mere end 52.000 mænd, kvinder og børn. Alene i marts 1945 døde 18.000 ofre her af sygdom og sult.

15. April 1945 befriede britiske tropper lejren.

Efter krigen og til 1950 var området brugt til “misplacerede personer”, dvs. mennesker, som man ikke kunne returnere til deres oprindelige beboelser. Siden 1958 har området været brugt til NATO-enheders øvelser, hvor der primært indtil 2015 var britiske tropper udstationeret. Siden 2016 tilhører hele området forbundshæren.

Besøget er vigtigt for os alle, for at lære og at forstå. Her er et fint dokumentations center, der med billeder og tekst beretter om lejrens funktioner og fangernes liv og levned, – lige fra bryllup, fødsler til sult og død.

Her er tillige en stor mindepark og mindemur, der er et besøg værd. Her er også beretningen om Anna Frank og hendes søster Margots liv i lejren efter de var flyttet fra Auschwitz i november 1944. De døde begge af tyfus i februar og marts 1945. Der er også mindesmærker for dem i mindeparken.

I dokumentations centret er en café som rejsedeltagerne kan benytte til frokost.

Der sættes en fornuftig tid af til besøget, og alle går rundt på egen hånd efter jeg har givet jer et overblik.

Efter denne specielle oplevelse skal vi køre 70 km til næste besøg, der er noget mere muntert. Ruten går nu på tværs gennem Lüneburger Heide og vi kører gennem store landbrugs arealer og stopper ved et landbrug, hvor man har specialiceret sig i asparges og tidlige jordbær!

Det bliver vores eftermiddagsbesøg, og vi er hos Hinrich, der er 2. generation her på gården omkring kl. 15.00. Vi bruger nu en time sammen med ham og ser hans produktion og hører om proceduren, og hvorledes det foregår med plantning, pleje og høst af såvel asparges som jordbær. Hinrichs kone har ansvaret for salg og markedsføring og vi kan nu besøge deres egen butik, hvor de sælger frisk høstede jordbær og asparges. Her er virkelig mange slags asparges, for de sælges i forskellige kvaliteter og størrelser både hvide og grønne. Priserne er fair, og det kan være der er mulighed for at købe nogel asparges og tage med hjem til Danmark. Asparges kan holde sig op til 72 timer, og da der er hjemrejse i morgen kan du gerne købe og så får vi lov til at låne plads i hotellets køleskab.

Efter et sjovt landbrugs besøg går ruten nu tilbage til vores hotel, og sidste middag spises i de hyggelige rammer i hotellets restaurant.

Turlederen fortæller om det praktiske for hjemrejsedagen i morgen.

Rejsedag 5. Søndag 17. maj 2026: Hjemrejsedag. (220 km til Padborg. 200 km til Puttgarden).
I dag er det hjemrejsedag, og jeg forsøger at sørge for, at der er morgenmad tidligt på hotellet, for dem der gerne vil tidligt afsted.

Det er let at køre hjem til Danmark, for vores destination ligger tæt på Danmark, ligesom der heller ingen lastbiler er på vejene i dag.

Ruten i dag vælger gæsterne selv at køre, således at man kan køre hjem i det tempo, der passer bedst. Hvis du vælger den hurtigste rute på motorvej, er det super let at køre hjem. Jeg foreslår også gerne en flot rute, hvor du krydser Elben og kun kører landeveje hele vejen til Danmark, hvilket der jo er rigtig fin tid til.