Motorcykel rejse til Tyskland
Oplev foråret i Tyskland
Weser Bergland, Sauerland og Harzen
Vælg din motorcykel rejse iblandt 3 flotte rejser i maj måned omkring Kristi Himmelfarts ferien

I 2024 byder jeg på 3 forskellige MC rejser til Weser Bergland. 

Din motorcykel rejse forgår i maj måned og indeholder mange forskellige spændende udflugter. 

Du kan læse rejseprogrammerne for hver motorcykel rejse ved at klikke her nedenfor på den enkelte motorcykel rejse: 

Motorcykel rejse til Tyskland, 8 dages rejse. Søndag 5. til søndag 12. maj 2024. 

Motorcykel rejse til Tyskland, 5 dages rejse. Lørdag 4. til onsdag 8. maj 2024.

Motorcykel rejse til Tyskland, 5 dages rejse. Onsdag 8. til søndag 12. maj 2024.

Her er en video, der viser nogle af rejseoplevelserne på rejserne til Weser Bergland. Der er både video fra ruterne, pausesteder, sejlture, hotel og vandretur, ligesom enkelte billeder. 

Turlederne

Henrik Tang

Ejer og turleder

Jeg er årgang 1966 og har arbejdet i rejsebranchen siden 1986.
Som 22 årig startede jeg som “kørende rejseleder” dvs. jeg var guide og turistbuschauffør, – i 2 år primært til Paris og lidt til Østrig. Sidenhen har jeg været skiguide i Østrig og Schweitz og turleder på mange specialrejser, både på snescooter i 23 år og på motorcykel i 30 år.

Her i Rejserog.dk er jeg kontormanden, der tilrettelægger alle rejserne, og jeg har naturligvis besøgt alle rejsemålene jeg laver rejser til, både på studierejser for at planlægge og lave kontrakter for rejserne og naturligvis i forbindelse med afvikling af rejserne med gæster.

Jeg er turleder på alle mine motorcykel rejser med dansk turleder.

Jeg har kørt motorcykel siden 1987. Jeg har gennem tiden haft mange forskellige motorcykler. Jeg kører nu på en BMW GS 1200 Adventure.

Peter Holst

Turleder

Peter er turleder hos Rejserog.dk. Peter har arbejdet med Henrik i mange år og været turleder på mange rejser sammen med Henrik, både på motorcykel og snescooter.

Mange rejsedeltagere vil kende Peter fra hans deltagelse på mange motorcykel rejser.

Når der er to turledere på en rejse, – som det er på alle motorcykel rejserne i 2023, så er det Peter, der er turleder sammen med Henrik.

Peter har kørt motorcykel siden 2006 og kører rigtig mange km hvert år. Peter har kørt godt 97.000 km på sin 5-årige Suzuki V-Strom, der her er afbilledet, og han skifter i 2023 til en Suzuki V-strom 1050.