Rejsebeskrivelse – dag for dag.

Rejsedag 0. Lørdag 6. juli 2024: Udrejsedag. Rejsedag udenfor program.
Denne dag er ikke en del af rejseprogrammet, men jeg vejleder dig gerne, hvis du har behov herfor.
Jeg vil anbefale at rejse hjemmefra i dag og tage en overnatning på rejsen gennem Tyskland.
Jeg anbefaler dig gerne den rigtige rute gennem Tyskland, så du får mindst mulig bøvl med den aktuelle trafik i sæsonen og undgår for meget vejarbejde.
Samtidig giver jeg dig gerne forslag til overnatningshoteller, der ligger godt på ruten.
Ved bestilling af rejsen skriver du blot, om du ønsker hjælp til dette.

Rejsedag 1. Søndag 7. juli 2024: Ankomstdag.
Dette er ankomstdagen i Tirol, hvor du selv kører til hotellet. Det er naturligt, at du ankommer hen på eftermiddagen.

Fra Padborg er der 1.050 km, og fra Puttgarden er der 1.030 km til hotellet.

Du kan allerede checke ind på hotellet fra kl. 15.00. Ved ankomst kan du parkere direkte ved hotellets indgang for aflevering af bagage, og herefter er der en god parkeringsmulighed i en stor garage eller naturligvis udenfor, hvis du hellere vil det.

Hvis du ankommer tidligt, kan du naturligvis benytte hotellets dejlige facilitetter og møde de andre rejsedeltagere. Du ankommer til vores dejlige 4-stjernede Hotel Bergkristall beliggende midt i Kitzbühler-alperne. Vi bor i en højdal, der er kendt for 4 små landsbyer, som alle ligger i 700-900 meters højde. Her er smukt og gæstfrit, og ikke så turistet som mange andre steder i Tirol og Østrig.

Alle skal være ankommet kl. 17.00, hvor der er et informativt velkomstmøde, som alle rejsedeltagere skal deltage i. Under dette velkomstmøde vil alle rejsedeltagere møde hinanden – både gæster på Klassiker- og XL-rejsen. Her vil I også møde rejselederne for disse to grupper. Til velkomstmødet vil jeg fortælle om praktiske forhold i forbindelse med at køre motorcykel i Østrig og naturligvis fortælle om det simple og meget sikre system, som jeg har udviklet for at køre fællestur. Det er vigtigt at forstå dette system, og derfor fortæller jeg om det, inden vi skal køre den første udflugt i morgen. Så har du tid at spørge, hvis du er i tvivl om noget.

Vi spiser aftensmad kl. 18.30. Der bydes hver aften på en flot menu, der består af 4 retters aftensmenu samt stor salatbuffet og dessertbuffet med ostebord og is. Til forret er der også altid 2 supper at vælge imellem. Hovedretten vælges ud fra 2-3 forskellige hovedretter. Maden, vi spiser er af høj kvalitet og der er gjort meget ud af de gode råvarer og præsentationen af maden. Personalet er meget venligt, og alle tjenere har typisk tirolsk tøj på. Der er meget fornuftige drikkevarepriser, og køber du en hel flaske vin, og ikke drikker den i aften, så står den i baren til i morgen aften.

Som hver aften vil turlederne i aften under middagen fortælle om morgendagens udflugter, så rejsedeltagerne ved, hvad de kan glæde sig til, og hvordan tidsplanen og dagens forløb i grove træk ser ud.

Herefter hyggeligt samvær, hvor vi lærer hinanden at kende inden overnatning i de pæne værelser.

Rejsedag 2. Mandag 8. juli 2024: 220 km udflugt i de lokale Kitzbühler-bjerge. 
I dag bydes der på en dejlig morgenmadsbuffet, og der er god tid til at spise den, idet vi først forlader hotellet kl. 09.00.

Hver morgen serveres en meget stor og varieret morgenbuffet på hotellet. Her findes alt i skærepålæg, forskellige slags brød, både groft, mørkt, lyst og naturligvis croissanter og kager. Her er også røræg, bacon og pølser samt kogte æg. Tillige et stort udvalg af juice, mælk, kaffe, te og chokolade. Her bydes også på et meget fint udvalg af skåret frugt samt forskellige slags syltetøj og flere slags oste. Her går ingen sultne fra morgenbordet!

For XL-gruppen, som du her er en del af, vil dagen blive 60 km længere  end Klassiker-turen og det betyder, at du får to ekstra bjergpas med serpentinersving og dejlige udsigter.
Vi starter med at køre ca. 800 meter ned fra højdalen vi bor i – selve nedkørslen er 7 km lang. Herefter kører vi gennem den flotte Inndal, hvor Innfloden løber. Efterfølgende kører vi op på vores første lille bjergpas på vej mod Zillertal. Her kommer vi op på ganske små og fredelige veje, hvor vi kører i 800-900 meters højde. Her er let at køre og en fin start på de Østrigske alpeveje. Her får vi en speciel smuk udsigt over Zillertal-dalen, som vi om kort tid skal køre “nede i”. Ziller-dalen er meget karakteristisk, idet den ligger i nord-syd retning, og det giver et storslået udsyn, idet der er sol i dalen det meste af dagen.

Nu fortsætter ruten et kort stykke gennem Ziller-dalen – bogstaveligt nede i dalen, inden vi igen kører opad til en bomvej, hvor vi skal betale en lille “maut” for at køre. Maut er bompenge, som bruges til at holde den private højalpine vej i god stand.
Vi kommer nu ud på et meget fint vejsystem, der bringer os op gennem smukke skove og fine stigninger op på bjergsiden af Ziller-dalen. Vejen er god, og vi holder god afstand, så vi kan nyde den flotte udsigt. Undervejs krydser vi såkaldte “færiste”, der holder kvæget i indhegningen oppe på almen, altså de mindre og større marker her på bjerget. En alm kan både være et jordlod med en lille gård eller stald eller en lille restaurant eller spisested oppe på bjerget.
Heroppe på den første top af bjerget stopper vi ved en alm-café, hvor vi har en smuk udsigt over de omkringliggende bjerge – og mulighed for af få kaffe.

Efter en dejlig kaffepause med fantastisk udsigt, fortsætter vi nu videre over de små og snoede alpeveje med skønne udsigter. Vi kører flere steder, hvor vi har direkte udsigt fra vejen og ca. 800 meter ned i dalen. Det er meget specielt og en flot oplevelse, og det er som om, man kan sidde på asfalten på kanten af vejen og “dingle” med benene ned over dalen – så lang er horisonten. Herfra kan vi se ind mod det næste bjergpas, vi skal over, og har naturligvis en spektakulær udsigt til Kitzbühler-bjergene.

Efter frokost går ruten nu videre ad den højalpine vej, der sidenhen går ned til dalen igen, som vi dog kun er 5 minutter i, inden vi igen kører op ad flotte serpentinerveje, der både giver udfordring og dejlig udsigt. Det er naturligvis meget forskelligt, hvorledes man kører en bjergvej, afhængig om der køres opad eller nedad, og her får du en fed fornemmelse af at “angribe bjerget”, der bare går opad og opad – først med små krappe serpentinersving, og siden hen med mere åbne sving gennem skove og et dalområde, der bringer os op til næste pausested, hvor vi spiser frokost i en lille alpeby. Her er der også udsigt til de omkringliggende bjerge, idet vi er i endnu en højdal, dvs. vi er endnu ikke kommet op til passet endnu.

Efter frokost kører vi nu videre opad og passerer trægrænsen og toppen af Gerlos-passet. Vejen er også en lille privat maut-vej med en lille afgift. Herfra går det ned ad serpentinerveje med en fin pause for udsigt til de kendte Krimml-vandfald. Det gode ved udsigtsstedet er, at du ser det flotte vandfald, men ikke skal gå op langs det! Her nyder du udsigten og kører videre igen. Nu fortsætter ruten ned forbi vandfaldene, og videre ud gennem dalen langs Tauern-bjergene. Næste bjergpas er fedt og langstrakt og giver en meget dejlig opkørsel, hvor vi kommer op i ca. 1.200 meters højde inden ruten går ad gode og brede veje mod skisportsbyen Kitzbühel. Den sidste del af dagen bringer dig tilbage mod hjertet af Tirol, med mulighed for en kaffepause i en kendt skisportsby, og naturligvis pause for at tanke motorcyklerne, så de er fyldte til udflugten i morgen.

Vi er snart hjemme ved hotellet igen. Jeg forventer, at vi er tilbage ved hotellet ved 16-17-tiden om eftermiddagen, så der er tid til at slappe af og nyde hotellets faciliteter inden middagen, der formodentlig spises omkring 18.30 i aften, da vi har et arrangement, man kan deltage i kl. 20.00. Det er naturligvis frivilligt at deltage.

Hyggeligt samvær og god mad inden dagens sidste aktivitet, der er en lille vandretur på ca. 300 meter til en smuk udendørs scene, hvor der er gode siddepladser og meget fin “Blasmusik”. Her i dalen, hvor vi bor, er der 4 små landsbyer, og hver by har sit eget “Blasorkester”. I dalen har de deres egen musikfolkeskole, der er ved at blive udvidet – så der er meget fokus på musikuddannelse i dalen, og de er meget dygtige. Musikken, som vi skal høre i aften, er ikke “Tirolermusik” men orkestermusik, hvor man både spiller egne numre, og i høj grad mange kendte numre, som de har lavet deres egen komposition af. Det er meget dygtige musikere og god underholdning – og så kan man få en øl til og evt. en “Obstler” fra de søde piger, der sælger dette til gavn for orkestret.

Musikken varer normalt til 21.30, og så er der kun kort tilbage til hotellet, hvor der nu er tid til en god overnatning på hotellet.

Rejsedag 3. Tirsdag 9. juli 2024: 40 km lokal udflugt.
I dag er der endnu en god morgenmadsbuffet, som kan nydes i fred og ro, for vi skal først køre kl. 09.00 fra hotellet. Dagen i dag er identisk med Klassiker-udflugten, idet jeg ønsker, at alle gæster oplever det lokale Tirol og ser, at der er mange oplevelsesmuligheder uden at køre langt.

Nu skal vi opleve den lokale højdal Wildschönau, der i sin totale længde er ca. 24 km og består af 4 små “Kirchdörfer” altså små landsbyer med egen kirke og menighedsråd. Tidligere levede man af brydning af metaller i bjergene, men i dag er det landbrug med kvæg og afgrøder samt turisme, der er fremherskende. Her bor i alt 4.340 personer, så der er god plads i den store dal.

Vi starter fra vores hotel og kører direkte op mod en af de små landsbyer, der er den mindste, og som er kåret til at være Østrigsk smukkeste landsby. Her stopper vi og ser på den meget lille landsby med sin meget lille skole, hvor der går 11-14 børn, der lige nu har sommerferie. Her er der også en smuk lille landsbykirke, der absolut er et besøg værd. Hvis der er interesse for det, kan vi normalt også gå hen og se nogle alpakaer, der går ved dalens ældste værtshus,  der er kendt tilbage fra år 1670, dvs. mere end 300 år gammelt.

Ruten fortsætter nu ned ad bjerget, hvor landsbyen ligger, og fortsætter op gennem højdalen mod den yderligste alm, der ligger i 1.180 meters højde. Der er ca. 12 km derud, og her stopper vi, og turlederen fortæller om landbrugsdriften herude, der er ét stort kollektiv. Den lokale restaurant drives sågar også af et kollektiv, ligesom det lille og fine økologiske mejeri, der har vundet utallige priser for sin gode ost. Her er der mulighed for at se staldene, hvor kvæget bliver malket – og hviler, inden de skal ud på almen igen. Her er også søde små kalve. Vi går tillige hen og ser det lille mejeri, hvor vi kan se ind i hjertet af mejeriet, hvor Johan arbejder. Johan er den kendte mejerist med de mange udmærkelser for sin gode ost. Han er mejerist her oppe på almen om sommeren, og om vinteren massør på et 5-stjernet hotel. Kun få forstår ham, for han taler med ekstrem dialekt. Da der først er rundvisninger fra kl. 11.00 på mejeriet nøjes vi med at se det ganske kort og kører videre. 

Efter vi har besøgt det højeste asfalterede sted i dalen, vender vi motorcyklerne og kører mod den næste landsby, hvor vi parkerer ved kabineliften. Vi skal i dag med liften op på bjerget til den højeste panoramarestaurant, der kan nås med lift. Bjerget er 1.898 meter højt, men vi nøjes sikkert med at stoppe ved vores frokoststed i ca. 1.750 meters højde. Turen i kabineliften er inkluderet. Her er vi tidligt, idet vi derved får de gode pladser med udsigt ved bjergkanten. Her er naturligvis dejlig udsigt overalt. Restauranten byder på god mad, og har naturligvis også typiske tiroler-retter som f.eks. “Gröstl” – en ret, der minder om vores biksemad med spejlæg, “Kaspressknödel” – der er fladtrykte Knödel med ost eller de gyldentbrune “Kiachl” – “Tafelspitz” der betragtes som Østrigs nationalret, og som er oksespidsbryst med Knödel og rodfrugter. Her kan du også spise “Kaiserschmarrn” – der er den mest kendte dessert i Østrig. Den smager lidt som pandekager, og på denne restaurant er den så stor, at den spises som en ret i sig selv!

Efter frokost er der mulighed for at nyde den skønne udsigt, hvorefter vi tager liften ned til motorcyklerne igen. Nu har vi godt 16 km, til vi er tilbage ved hotellet. Inden vi er der, kører vi gennem de næste to landsbyer i dalen og stopper i den landsby, der er kendt for de mange faldskærmsudspring – paragliders. Her er der forhåbentlig stille vejr, så vi kan se faldskærmsspringerne lande på marken ved siden af den store lift, der bringer dem op på bjerget.

Nu fortsætter ruten tilbage til hotellet, hvor vi parkerer motorcyklerne og har lidt pause til vi kl. 15.00 skal afsted igen.

Kl. 15.00 afhentes alle af et “Bummeltog” dvs. en traktor med togvogne, hvor vi sidder på eftermiddagensudflugt. Ruten går nu i løbet af en halv time gennem bjergene her i dalen og op på siden af højdalen. Vi stopper i 1.200 meters højde, hvor vi skal besøge Sigi og hans hustru Alexandra. Sigi har et ædel-brænderi her oppe i 1.200 meters højde. Dvs. han brygger obstler, likører, snapse, gin og rom. Tillige laves der også udsøgte marmelader. Sigi har også et lille landbrug, som vi stopper ved. Her ligger hans bryggeri, der er et topmoderne bryggeri i et smukt træhus på kanten af dalen – altså virkelig på kanten – med fænomenal udsigt. Vi ser hans bryggerisystem (se billederne her på siden) og han fortæller om historien med “hjemmebrænderi”, som der er en stor tradition for i Østrig – og faktisk en lovlig tradiditon.
Her oppe på almen har Sigi en bryggeri tilladelse til både at lave ædle brændevine, likører, gin og rom. De produkter, han laver, er lavet af de bedste frugter og materialer, der kan fås, ligesom de udelukkende er fra Østrig og Sydtirol, dvs. Trentino området nord for Gardasøen. Der er høje krav til produktionen, og Sigi har fået mange udmærkelser og vundet konkurrencer i sit fag.
Under vores besøg skal vi smage 5 forskellige ædle brændevine og likører, og samtidig får vi lidt brød og røget skinke samt vand. Samtidig nyder vi det hyggelige selskab og den flotte udsigt. Hvis der er godt vejr, kan vi også sidde udenfor.

Efter besøget kører vi kl. 17.30 tilbage med bummeltoget og er ved hotellet kl. 18.00 senest.

Jeg forventer, at vi spiser til aften kl. 18.30, hvor turlederne fortæller om morgendagens aktiviteter.

I aften kan der godt være planlagt en “Tirolerabend” på hotellet. Dette arrangement afholdes ofte på hotellet, hvis der er nok gæster til det. Det er noget hotellet beslutter, og vi er velkomne, hvis det gennemføres. Det er traditionel østrigsk dans og musik, hvor der også er sjov og underholdning undervejs. Herrerne er kendt for at klappe sig selv på lårene og lave akrobatlignende danse. Det er meget underholdende og sjovt, og rejsedeltagerne er velkomne til at deltage i dansen.

Jeg kan ikke sige, om dette arrangement er denne aften, men det ved vi i løbet af ugen. Overnatning i de flotte værelser.

Rejsedag 4. Onsdag 10. juli 2024: 330 km udflugt til “Østrigs tag” – Grossglockner Hochalpenstrasse.
I dag er der også en god og stor morgenmadsbuffet på hotellet. Det serveres tidligt, for vi skal forlade hotellet allerede kl. 08.00. Det er vigtigt at komme tidligt afsted, så der er god tid til pauser og oplevelser undervejs.

Ruten til Grossglockner går via Tirol gennem Salzburgerland over et par små bjergpas, som vi kommer let igennem og efter ca. 100 km og tid til at tanke motorcyklerne op, er vi ved et hyggeligt pausested, hvor turlederne informerer omkring dagens praktiske forløb, maut, frokost etc.

Efter kaffepause og info kører vi i fælles trop til maut-betalingsstedet, og herefter starter opkørslen på den fantastiske vej, der blev bygget i 1935 og kun var en grusvej. Indenfor de sidste 5 år er stort set al asfalt over det 48 km højalpine bjerg blevet udskiftet og er af super kvalitet i dag. 10 km af ruten på i alt 48 km er beliggende over 2.400 meters højde! Her stopper vi naturligvis flere gange på ruten ved de helt rigtige stoppesteder. Vi kommer bl.a. til passet i 2.504 meters højde og naturligvis også det kendte udsigtspunkt i 2.571 meters højde. Bjergvejen er lukket fra oktober til maj pga. sne, men da vi er her i juli er det meste af sneen væk, dog ikke på bjergtinderne og på Grossglockner-gletsjeren, hvor vi holder pause for at spise frokost – altså ikke på gletsjeren men med dejlig udsyn til den! Inden der køres ud til den, vil gruppen køre ud til det sydligste sted på den højalpine vej og vende ved betalingsstedet, der ligger i delstaten Kärnten.

Her ved gletscheren Kaiser Franz Josef Höhe, hvor vi kan se toppen af Grossglockner-bjerget, er der en flot udsigt over gletsjeren, der dog er betragteligt mindre end første gang, jeg så den i 1990. Her er der mulighed for at parkere motorcyklerne og vandre ud og købe en sandwich eller to og spise sin frokost med dejlig udsigt. Du kan også gå ind på en restaurant, hvis du hellere vil det. Her er også et par dejlige steder, hvor du kan betragte de kendte murmeldyr, der lever på bjergskråningerne.

Vi kan naturligvis vælge at køre sydligt ud af Grossglockner Hochalpenstrasse og så blot køre ad almindelige landeveje og lange tunneller tilbage til Tirol og vores hotel, men planen er nu, at vi nu giver mulighed for, at du selv oplever de 48 km højalpine veje tilbage ad ruten, som vi kom.
Det er nu en helt anden køreoplevelse, både hvad angår udsigter og frem for alt sving og stoppesteder. Jeg har anbefalet et par stoppesteder til returvejen, og de 48 km går hurtigt. Hvis du hellere vil følge turlederen tilbage, er det naturligvis også muligt, og du kan naturligvis køre flere strækninger flere gange, hvis du har lyst.

Vi mødes nu ved det samme kaffested, som vi holdt pause ved i formiddags, og når gruppen igen er samlet, så går ruten ad nye veje , der bringer dig over to yderligere bjergpas med nye fine alpeveje tilbage gennem Salzburger Land og til Tirol, hvor vi bor.

Det forventes, at vi er tilbage ved hotellet ved 17-18-tiden, hvis trafikken forløber normalt. Der er middag på hotellet kl. 18.30, og turlederne fortæller i aften om morgendagens udflugter.

Rejsedag 5. Torsdag 11. juli 2024: 230 km udflugt i “Kaffe og Kage Himmelen” og frokost ved en sø.
I dag har vi fin tid til at køre dagens udflugt, så vi starter først kl. 09.00 efter morgenmaden, hvor vi endnu engang skal ud af højdalen, som vi bor i.

Efter at vi er kommet ned af bjerget, som vi bor på, kommer vi igen til at køre langs Inndalen – dog i en ny retning mod den smukke gamle middelalderby Kuffstein, som vi primært kører langs, inden vi kommer til nye alpeveje med meget fine udsigter over søer og moser, inden vi for en kort stund kommer ind i grænseområdet ved Østrig og Tyskland. Efter en god 1,5 times kørsel kommer vi til en lille “Stüberl”, der nok mest vil kunne kaldes en café i dag. Her holder vi pause, og vi sidder formodentlig udenfor på terrassen med dejlig udsigt til de store og flotte kager, der lige om lidt kommer på bordet! 

Inden vi bestiller vores kaffe og kage, viser jeg lige det lille “kageudsalg”, hvor der hver dag er omkring 20 forskellige friske kager, primært lagkager med fløde til salg. Det er et meget populært sted, og både kaffen og kagerne er god. Se billederne her på siden med servitricen, der bærer det store fad med kager ud! Her kan man godt blive mæt i kager!!!

Efter denne hyggelige pause går ruten nu ad små landeveje gennem et lille stykke af Tysklands grænseland, hvor vi passerer en af de store bjergsøer her i grænseområdet ved Østrig og Tyskland. Vi kommer nu gennem skove og åbne landskaber, inden bjergpasset ind i Østrig bringer os forbi endnu en stor sø og serpentinerveje ind mod Inndalen, hvor vi kører ad små landeveje til endnu et  “postkortlandskab”. Her kører vi op i en lille dal og får en flot rundtur oppe på bjerget, inden ruten går via en kaffepause ved en skøn badesø ad små landeveje tilbage mod vores hotel og den fine 7 km opkørsel til Wildschönau.

Frokosten bliver lidt sent, hvilket sikkert passer godt til den store kage vi fik i formiddags.

Den sidste strækning er fint klaret, og vi er tilbage ved hotellet omkring kl. 16, hvorefter der er tid til at nyde hotellets faciliteter, den hyggelige bar og lounge eller vandre en tur.

Middagen serveres kl. 18.30, hvor der er tid til hygge og godt samvær med de andre rejsedeltagere.

Rejsedag 6. Fredag 12. juli 2024. 185 km udflugt forbi ”Der Bergdoktor”, højalpin kaffe og frokost på en flot alm i 1.200 meter.
Denne dag er vores sidste udflugtsdag på denne rejse. Den er tilrettelagt, så vi får en flot lang udflugtsdag igennem de smukke bjerge med spændende stop og god frokost med panorama udsigt.

Efter at vi har indtaget vores morgenmad, forlader vi hotellet kl. 9, og nu går ruten ad nye veje og over det første lille bjergpas, der ligger direkte ved det store bjergmassiv ”Wilder Kaiser”. Vi kan på vores udflugter flere dage se til Wilde Kaiser-bjergmassivet, der rækker op til 2.344 meter over havet. Bjergkæden er en del af de nordlige kalkstensalper, og da en del af bjerget rækker over trægrænsen, ser man også de meget markante stenområder på bjerget.
Wilde Kaiser er også kendt som stedet, hvor den meget populære tv-serie ”Der Bergdoktor” er optaget. Jeg vil tro, at de fleste har set ”Der Bergdoktor” på dansk tv, f.eks. på TV2 Charlie, der sender to afsnit hver eftermiddag. Serien er en tysk-østrigsk tv-serie, der blev sendt første gang 6. februar 2008, og der er således lavet 17 sæsoner med Dr. Martin Gruber og hans familie, kærester, venner og klienter. Jeg har været nede og se ”lokaliteterne”, og i formiddag køres en rute, der bringer deltagerne forbi to af optagestederne, der bruges i serien. Vær opmærksom på, at der på denne XL-tur kun står “bringer deltagerne forbi” – dvs. at ruten går forbi, og vi holder kort stille på motorcyklerne, men vi parkerer ikke for at se nærmere på lokationen. Det gør man på Klassiker-turen. Det første sted, vi kommer forbi, er ”Das Bergdoktorhaus”, hvorfra Martin Gruber driver sin praksis. Vi kører forbi huset, hvor vi desværre ikke kan parkere, men ser det, mens vi kører forbi på motorcykel to gange. Herefter fortsætter ruten langs Wilde Kaiser-bjergene, hvor vi blot kører en kort rute, som bringer os til det næste filmsted for tv-serien. Det er i en lille landsby ved Wilde Kaiser, hvor vi kører ind og kører til den lille landsbys torv, brønden og restauranten ”Wilde Kaiser”, som drives af Susanne i tv-serien. Her køres der langsomt gennem lokationen, hvorefter udflugten fortsætter.

Efter at vi har besøgt disse to let tilgængelige optagesteder for tv-serien, fortsætter vi til hjertet af Kitzbühler-alperne, nemlig byen Kitzbühl, hvor vi kører op ad en lille maut-vej, som bringer os op på det højeste bjerg, man kan køre til. Her er ca. 8 km højalpin vej, der ender på et flot plateau, hvor vi holder pause og kan sidde og nyde den smukke udsigt over Kitzbühler-bjergene og Wilde Kaiser, som vi netop har været ved. Et dejligt pausested, hvor vi kan sidde på terrassen med panoramaudsigt.

Efter kaffepausen i over 1.000 meters højde går ruten nu på den nordlige side af Kitzbühel og forbi St. Johann i Tirol, der er et af de mest kendte danske Tirol-rejsemål gennem tiderne. Her fortsætter ruten videre mod grænseområdet i de højde bjerge på grænsen mellem Østrig og Tyskland. Destinationen for udflugten er en lille tysk tiroler by, hvor vi for nogle år siden fik en fantastisk alpehorn koncert. 

Efter frokosten går ruten via en sløjfe gennem Tyskland frisk gennem nye bjerglandskaber nord for Wilde Kaiser-bjerget med udsigt til såvel bjerget som skønne søer. Sidste opkørsel til vores højdal bliver ad den lille fine “bagvej”, som også byder på 7 km opkørsel med serpentinersving og fine udsigter. Hvis der er stemning for det, holder vi pause ved et godt konditori få kilometer før vores hotel. Hvis du ikke vil på konditori, er det let at finde hotellet på egen hånd.

Dagen afsluttes med en god middag på hotellet, hvor vi hygger os og spiser god mad, inden turlederne fortæller om programmet i morgen, der er hjemrejsedag for dem, der er på 7-dages rejsen, eller en hviledag for dem, der skal med videre mod Italien på søndag.

Rejsedag 7. Lørdag 13. juli 2024. Fridag. 
I dag har rejsedeltagerne på denne 14-dages rejse fridag. Det betyder, at du kan nyde morgenens store morgenbord, slappe af på hotellet eller køre en kortere eller længere udflugt, som det passer dig. Turlederen er gerne behjælpelig med at give idéer til udflugter.

De gæster, der har været på 7-dages rejsen i Østrig tager hjem i dag, så til aften er der ikke helt så mange deltagere, som der har været i løbet af ugen. 

I eftermidag kan det være, at rejsedeltagerne gør deres motorcykler klar til udflugten i morgen mod Italien. Der er mulighed for at vaske motorcykel, så det kan være noget af eftermiddagen skal gå med det også? Hotellets gode faciliteter er også åbne. 

Til aften er der endnu en god middag på hotellet. Det bliver sidste middag i det østrigske, og turlederne fortæller om morgendagens flotte udflugt til Dolomitterne. Overnatning på det dejlige hotel.

Rejsedag 8. Søndag 14. juli 2024. Udflugt til Italien. Ca. 220 km.
Efter morgenmaden her i Wildschönau startes motorcyklerne ved 9-tiden og kører sydpå. Ruten går gennem Tirol og forbi Kitzbühel til vores sidste østrigske pas i 1.274 meters højde, inden vi kommer til Tauern-nationalparken, hvor vi har en kort strækning gennem tunellen, hvor der skal betales maut. Det forventes, at såvel Klassiker som XL-gæster følges med én turleder til Italien i ét samlet hold. Den anden turleder er allerede kør til Italien for at sørge for alt det praktiske for gæsternes ankomst til hotellet. 

Efter tunnelpassagen går ruten nu ad fine bjergveje mod grænsen. Vi krydser i dag det mindste bjergpas, som vi møder på de 14 dages rejse. Her kommer vi op ad en lang opkørsel til grænsen mellem Østrig og Italien, hvor vi holder pause. Her er passet i 2.052 meters højde. Rutens tidspunkt passer sikkert med frokost, og det er naturligvis et smukt udsigtspunkt. Her skal vi også vente til “det bliver vores tur” til at køre ned ad bjerget, idet der her er ensrettet trafik i en halv time ad gangen – i hver retning. 

Efter dette kører vi til et kort stop ved en smuk sø i Italien inden vores næste bjergpas i 1.789 meters højde, hvor vi starter indkørslen i Dolomitterne. Her er smukke dale og skønne bjergudsigter til de majestætiske bjerge, vi skal opleve i den næste uges tid. Vi tanker selvfølgelig op, inden vi skal over vores sidste bjergpas i dag i 1.875 meters højde. Herfra er den sidste del af ruten på ca. 5 km til vores hotel i Arabba let at køre, for den går primært nedad til de 1.600 moh., hvor vi skal bo. 

Vi forventer at være fremme ca. kl. 16 eller lidt før. Turlederne checker hurtigt alle gæster ind, således at alle hurtigt kan aflevere bagage og evt. tage en kop kaffe på terrassen med udsigten til de storslåede bjerge. 

I dag ankommer tillige gæster, der skal deltage på 7-dages rejsen til Italienske alper. De checker også ind i eftermiddag, og turlederne holder velkomstmøde for disse. 

Vi spiser først aftensmad kl. 19.00 – vi er jo i Italien. Der bydes hver aften på en fin italiensk menu, der består af 4-retters aftenmenu, bestående af en typisk italiensk forret, hovedret (valgmenu) og dessert. Hertil er der en stor salatbuffet og antipasti, som også kan vælges til hovedretten. Maden, vi spiser er af god italiensk kvalitet, og der er gjort meget ud af de gode råvarer og præsentationen af maden. Personalet på hotellet har arbejdet her i mange år, og bliver hurtigt kendt med gæsterne, hvilket også betyder god humor og venlighed. Der er fornuftige drikkevarepriser, og køber du en hel flaske vin og ikke drikker den i aften, så står den i baren til i morgen aften.

Som hver aften vil turlederne også i aften under middagen fortælle om morgendagens udflugter, så rejsedeltagerne ved, hvad de kan glæde sig til, og hvordan tidsplanen og dagens forløb i grove træk ser ud.

Herefter hyggeligt samvær, hvor vi lærer hinanden at kende inden overnatning i de pæne værelser.

Rejsedag 9. Mandag 15. juli 2024. Ca. 190 km. En god lang lokal udflugtsdag.
Morgenmaden på vores hotel er typisk italiensk med hvidt brød af forskellig slags, men også yoghurt, müsli, frugt og naturligvis  skærepålæg, marmelade, forskellige slags oste, croissanter, kager og æg. Rigtig god italiensk kaffe og te. Her skal vi nok blive mætte inden dagens udflugt.

Kl. 09.00 gør vi klar til dagens udflugt. Vi kører i dag både i det centrale og det mest kendte område af Dolomitterne. Således kan rejsedeltagerne vænne sig til ruterne og oplever allerede i dag de flotte udsigter og meget grønne dale.

Dagen bliver god og varieret med de helt rigtige stoppesteder undervejs. Vi stopper både langs ruten og også på de bjergpas eller populære stoppesteder, der ligger på ruten. Morgenens rute starter med opkørsel ad de 33 hårnålesving, der strækker sig over de første ca. 8 km af dagens rute. Her er der ofte en professionel fotograf, der tager billeder af os, men han er nok ikke så tidligt oppe, men vi ser ham senere.

Vi krydser nu Pordoi-passet i 2.239 meters højde, og kører mod Canazei ad en flot og godt 7 km lang nedkørsel. I løbet af de 7 km kører vi ned fra den brutale bjergklippe gennem grønne granskove til et meget kendt skisportsted. På den korte rute er vi kørt 700 meter ned.

I Dolomitterne er der mange områder og bjerge, der er beliggende over trægrænsen, og bjergene her er meget voldsomme og bastante – ja ligefrem brutale – men også fantastisk smukke! De er meget lyse og til tider blege at se på, afhængig af solens indfald, og de laver store skygger, fordi de har store lodrette vægge. Bjergene består for størstedelen af hævede koralrev, som blev dannet i Tethyshavet i løbet af Trias-perioden (fra 251 til 199 millioner år siden). Bjergarten kaldes for dolomit, og den bliver brudt og forhandlet i knust form, f.eks. under navnet ”Dolomitkalk”. Tidligere blev bjergene kaldt for ”De blege bjerge”, men nu har de det naturlige navn Dolomitterne.

Ruten fortsætter rundt i det centrale af Dolomitterne, og ruten går nu gennem en naturpark med et flot pas, der er beliggende i 1.808 meters højde. På ruten i formiddag holdes der naturligvis formiddagspause og en frokostpause undervejs – enten ude på ruten på en lille bjergrestaurant eller i en af de mindre byer på ruten.

Ruten strækker sig gennem meget grønne dale tæt på Brennerdalen, hvilket er en del af Trentino-området, hvor der produceres meget frugt. Vi fortsætter nu mod endnu en naturpark og skal over Rolle-passet i 1.963 meters højde og fortsætter nu gennem et flot skovområde, hvor der også er en opdæmmet sø, der benyttes til vandkraft. Vi holder måske frokostpause i Valle-passet i 2.032 meters højde – med en fabelagtig udsigt.

Undervejs kører vi forbi flere smukke grønne søer, hvor vandet er farvet af de mineralske krystaller, der kommer fra bjergene. Eftermiddagens rute går ad endnu flere små og store serpentinerveje, og vi stopper ved det store og flotte Marmolada-gletsjerområde,. Her er det højeste bjergmassiv i Dolomitterne med 3.043 meter over havet. Her er også en opdæmmet sø, der er skabt naturligt, idet der kommer umådelige mængder af vand fra bjerget.

Slutningen af eftermiddagen bringer os over Pordoi-passet, hvor vi evt. kan holde kaffepause og igen køre ned ad de 33 fine hårnålesving – hvor fotografen formodentlig er stået op, inden vi er tilbage ved vores hotel i Arabba – i hjertet af Dolomitterne.

Vi er tilbage i fin tid om eftermiddagen, så der er tid til en lille vandretur rundt i Arabba, hvor turlederen bl.a. viser gæsterne den lokale katolske kirke og kirkegård.

Middagen spises i restauranten med en god italiensk ret og hyggelig snak om dagens udflugt. Turlederne fortæller naturligvis om morgendagens udflugt og rute.

Rejsedag 10. Tirsdag 16. juli 2024. Ca. 150 km. Den flotte Sella Ronda-udflugt gennem de centrale bjergmassiver i Dolomitterne.
Efter endnu en god overnatning og morgenmad gør vi klar til en flot udflugtsdag, der viser rejsedeltagerne de bedste ruter og det mest kendte af Dolomitterne.

De 150 km udflugten byder på er både friske og de mest sneglede ruter i Dolomitterne. Der holdes naturligvis pauser rundt i det smukke Sella-bjergmassiv, så du kan nå at se bjergene uden at køre motorcykel.

Vi lægger ud med de lokale østlige bjerge og pas, og starten er fin og letkørt langs en dal med smuk udsigt og hvor vi har et dejligt udsyn mod Marmolada-bjergene og dalene øst for vores hotel.

Vores første rute op gennem et bjergpas bliver til 2.236 meter over havet i Giau-passet, hvor vi stopper og tager fotos. Når vi kommer til Passo di Giau har vi allerede kørt et utal af serpentinersving – både nedad og opad!

Herefter kører vi en flot rute med endnu flere gode serpentinersving og til et af de mest kendte bjergpas, Falzarego-passet i 2.105 meters højde. Vi kører naturligvis både under og over trætrænsen. Her er der pause med evt. kaffe, hvis deltagerne har lyst hertil.

Herfra er der en meget karakteristisk nedkørsel, der starter oppe i ”stenhavet” på bjergtoppen og går roligt ned mod en lille bjerglandsby – der er formodentlig ca. 10 km nedkørsel over ca. 1.100 højdemeter.

Vi har nu allerede kørt 100 km udflugt, og turlederen overvejer lige i forhold til formiddagens forløb, hvornår der skal være frokostpause på ruten. Frokosten bliver formodentlig på en af de små gode italienske pizzeriaer, som vi finder mange steder på ruten.

Efter en god frokost kører vi ind mod Sella-bjergmasivet og tager en udsigtspause på ruten, hvor bjergene føles mest massive og bastante.

Vi stopper ved det meget kendte olympiske skiområde Val Gardena og Gardana-passet i 2.136 meters højde – vejen blev anlagt i 1915 som en grusvej, og det er den heldigvis ikke længere.

Vi krydser Gardena-passet og kører videre ad nye små og snoede veje mod de østlige områder i Dolomitterne. Her kommer vi til passet opkaldt efter Sella-bjergmassivet som er i 2.218 meters højde og blev bygget i 1872.

Eftermiddagspausen bliver sikkert på Pordoi passet inden de sidste 33 hårnålesving til hotellet. 

Efter en flot og spektakulær dag omkring Sella Ronda-bjergmassivet, bydes der igen på en god middag og hygge på hotellet. Turlederne fortæller om morgendagens udflugter og oplevelser.

Rejsedag 11. Onsdag 17. juli 2024. Ca. 220 km. De grønneste områder og udsigter i de Italienske alper.
Ny dag og nye ruter! Dagen i dag bliver længere end de foregående, for nu har rejsedeltagerne oplevet de fine lokale områder, og vi kommer nu på en længere udflugt, der bringer os ud af de centrale Dolomitter. Vi kører naturligvis igennem kalkstensbjergene på vej ud på de nye ruter, – og tilbage igen – så bare rolig, du er stadig i de centrale Dolomitter, men nu oplever du også, at der faktisk findes masser af fine små og udfordrende veje omkring Dolomitterne også. Her er der utroligt smukt og grønt.

Efter den gode morgenmad er der afgang tidligt på morgenen, så vi kan opleve nye ruter og eventyr i Dolomitterne.

Vi kører igen over Pordoi- og Sella-passet som vi kender fra i går. Nu er vi på vej ind i en naturpark, der hedder Puez-Odle, og ruten bringer os ud på små veje, der går nordligt langs Brennerdalen. Vi kan se ned i Brennerdalen (det kunne vi ikke den første dag), der nok mest er kendt for den store motorvej, der går gennem Brennerpasset mod Gardasøen. Vi vil også se de store frugtplantager i dalen og den spektakulære udsigt, der er, når bjergene ikke tager udsigten som i de centrale Dolomitter.

Vi skal dog ikke ned i Brennerdalen, men kører her på den ene “skulder” af dalen, hvor vi blot kører små landeveje, forbi små italienske landbrug – ja også igennem dem – og gennem ganske små bjerglandsbyer.

Vi holder sikkert en kaffepause hen på formiddagen, inden vi kører gennem smukke grønne dale og små bjergpas, der grundlæggende kun bliver brugt af de lokale, idet de er så små. Vejene er fine, og vi har god tid til at nyde dem. Frokost bliver formodentligt på et lille fint pizzeria i en lille bjergby på vej op mod Kronplatz-bjerget.

Efter frokost kører vi rundt om Kronplatz-bjerget. Det betyder igen et nyt pas, der hedder Furkel og som er 1.789 meter højt. Her kommer vi til og rundt om det “skaldede bjerg” ved Kronplatz, og nord herfor kører vi gennem lidt af “Val di Sole”, som dalen hedder, inden det går stik sydpå mod det centrale bjergmassiv i Dolomitterne.

Ruten i eftermiddag bringer deltagerne gennem de centrale områder af Dolomitterne, hvor vi nu passerer Campolongo-bjerget med 1.875 højdemeter på toppen. Her er der tid til at ”strække ben” og evt. holde kaffepause. Vi kører nu fra nord mod syd, og dagen slutter igen i Arabba, efter en dejlig udflugt med ca. 190 fantastiske bjergkilometer.

Selvom dagen er lang, når vi det hele uden problemer, og vi skal først spise aftensmad ved 19-tiden. Tid til afslapning på hotellet inden dagens middag indtages i hotellets restaurant.
I aften fortæller turlederne om morgendagens lange alpetur til Stelvio og alternative aktiviteter.

Overnatning i de hyggelige værelser.

Rejsedag 12. Torsdag 18. juli 2024. 3 muligheder: Ca. 360 km. Den store Stelvio-bjergtur.
Alternativt fridag eller 70 km gletsjerudflugt.
Dagen i dag på XL er det naturligvis oplagt at tage med på den spektakulære udflugt til Stelvio – eller Stilfser Joch, som de lokale kalder bjergpasset. Da dagen dog er tænkt som en ”frivillig” dag, kan du naturligvis også selv vælge, hvad du vil bruge din feriedag på. Der er to alternativer til den 360 km lange udflugt til Stelvio. Disse to muligheder ser du her nedenfor.

A. Den store Stelvio-bjergtur. Ca. 360 km.
Vær venligst opmærksom på, at der også kan være gæster fra Klassiker-rejsen i de italienske alper med på denne udflugt. Udflugten er på 360 km, og Klassiker-gæster er gjort opmærksom på, at der i dag skal køres langt og meget.

I dag skal vi tidligt afsted. Turlederen forsøger at få morgenmad så tidligt som muligt på hotellet, så vi skulle kunne komme afsted senest kl. 08.00.

Vi har en lang og flot dag foran os. Dagen krones med en flot køretur op til Italiens mest kendte bjergpas, nemlig Stelvio.

Vores udflugtsmål ligger i 2.757 meters højde. Bjerget byder på en fantastisk serpentinervej, der er populær og bliver kørt af mange. Derfor skal vi tidligt afsted, så vi er tidligt ved bjerget.

Ruten til Stelvio bringer os på tværs af Brennerdalen ad landeveje, der både byder på sving og bjerge, og også masser af frugtbare områder med æble- og pæreplantager så langt øjet rækker.

Når vi kommer til det berømte bjerg, tager turlederen rejsedeltagerne med op til selve passet i 2.757 meters højde. Her er der meget krævende serpentinersving – specielt når der skal tages hensyn til dårlige bilister og cyklister, der ikke viser hensyn.

På toppen bliver der en god pause, der også indeholder frokostpausen. Du kan køre lidt længere op på bjerget til en restaurant og spise pizza eller spise i selve Stelvio passet, hvor der altid er en pølsevogn og flere helt ok spisesteder.

Mens vi er på toppen af Stelvio er der tid til at slappe af, gå op til en af de store snedriver på bjerget eller køre en ekstra tur ned og op ad bjerget. Det er der naturligvis mange der gør, og det er umagen værd – og det er til tidere lidt lettere at komme udenom trafikken på dette bjerg, når man kører alene.

Efter frokost går ruten nu ned ad bjerget ad en helt ny rute, nemlig mod og igennem Schweiz. Ruten er ad en lille og meget snoet vej, som giver udfordring til motorcyklisten. Der er tid nok, og når vi kommer ned til Schweiz, skal der naturligvis tankes billig benzin, inden ruten går videre østover mod de centrale Dolomitter igen.

Vi er tilbage på vores hotel sent på eftermiddagen ved 18-19-tiden.

B. Ca. 70 km udflugt.
Denne udflugt starter kl. 10.00, så du har god tid til din morgenmad. Du kan tage med turlederen på en 70 km udflugt, der går til Marmolada-bjerget, der er Dolomitternes højeste bjerg med 3.343 meter over havet. På ruten kører vi over Pordoi-passet og tager den flotte nedkørsel til skisportsbyen Canazei, hvor vi holder en pause, inden ruten går ad dalen forbi det store gletsjerområde ved Marmolada-bjerget. Bjerget kaldes for ”Dolomitternes Dronning”, og vi kører til den største liftstation, hvorfra vi tager kabineliften op på toppen af bjerget. Liftomkostningen er ikke inkluderet i rejsens pris (ca. € 30,-). Vi starter i 1.450 moh og ender i 3.265 moh! Bjergtoppen, der er 3.343 moh hedder Punta Penia. Vi kommer så højt man kan med lift op til 3.265 moh. – det sidste stykke med liften går hen over en del af gletsjeren – og heroppe er der også et krigsmuseum i 3.000 meters højde. Museet omhandler Marmolada-bjergets betydning i ”Den store krig” – altså 1. verdenskrig. Det er sandsynligvis Europas højest beliggende museum.

Heroppe tager vi den med ro, for luften er tynd, og vi skal nyde udsigten over de mange bjergtoppe. Vi spiser sikkert frokost på den højest beliggende restaurant på bjerget og nyder den tynde luft. Efter frokost tager vi liften ned igen og starter motorcyklerne og kører ad en letkørt vej tilbage til vores hotel.

Der er ingen kaffepause på ruten i eftermiddag, da min tanke er, at vi skal tidligt tilbage til hotellet, så dem, der har lyst kan tage med op på bjerget i 2.400 meters højde, hvor der er mulighed for at få en kop kaffe. Hvis du ikke har lyst til det, er det naturligvis helt ok, og du har tid til en ekstra rute, hvis du vil.

Vi går i eftermiddag de få skridt til liften, der bringer os op på bjerget. Det er naturligvis frivilligt at tage med op, men det er en spektakulær tur, og vi kommer op i 2.400 meters højde. Her er der en flot udsigt over Dolomitterne, og mulighed for at nyde en god kop kaffe på en udsigtsrestaurant. Liften går senere ned til Arabba igen, og du kan også vandre de ca. 800 højdemeter ned fra bjerget til vores hotel. Der er en vandrerute, og det formodes at tage 2-3 timer.

C. Du kan vælge at holde fri og gøre nøjagtig, som du har lyst til. Det kan du for resten på alle rejsedage, for der er ikke pligt at følge med på udflugterne.

Aftenhygge og middag på hotellet efter en dejlig dag.

Rejsedag 13. Fredag 19. juli 2024. Østlige Dolomitter. Ca. 220 km.
Rejsens sidste udflugtsdag byder på et væld af små snørklede veje og rigti mange nye serpentinerveje og små pas i de østlige Dolomitter.

Efter en god morgenmad forlader vi hotellet kl. 09.00 og kører et kort stykke på ruten mod Falzarego-passet, hvorefter vi drejer ad hovedvejen og begynder at køre på nogle af de små alpeveje. Her er der ganske lidt trafik og dejlige udsigter. Vi er nu på vej mod de sydøstlige områder af Dolomitterne.

Der bliver naturligvis en pause i en af de små byer, vi kører gennem, og vi forventer at finde et godt frokoststed, der måske ligger ved en fin alpesø, hvor vi kan sidde udenfor og se ud over vandet og bjergene.

Senere kører vi gennem et meget kendt og mondænt rejsemål, nemlig Cortina D’Ampezzo. Her sørger vi også lige for, at få tanket op, så alle har godt med benzin på motorcyklerne, inden de skal videre på rejsen i morgen.
Cortina D’Ampezzo er også kendt som en OL skisportsby fra 1970’erne, og her er alle de moderigtige og smarte butikker, og alting er meget italiensk. Vi kører gennem byen, inden vi starter opkørslen på endnu et lille bjergpas på vej mod vores hotel.

Ruten tilbage mod vores hotel og Arabba giver os god mulighed for en frisk rute med mange serpentinersving, hvor der senere bydes på to bjergpas bl.a. Falzarego, der er i 2.105 meter over havet, og hvor vi gerne holder pause – igen. Fra Cortina og til vores hotel, hvor der er ca. 35 km, kommer vi gennem mange højdemeter og omkring 50 reelle serpentinersving – dertil skal du så lægge alle de almindelige sving – en fin eftermiddagsvej hjem på den sidste udflugtsdag.

Eftermiddagen bruges måske på at klargøre motorcyklerne til rejsen videre i morgen mod Danmark eller mod nye rejsemål.

Turlederen aftaler i aften de endelige planer med gæsterne for hjemrejsen i morgen.

Rejsedag 14. Lørdag 20. juli 2024. Ca. 1.210 km. Hjemrejsedag.
I dag er det hjemrejsedag, og rejsedeltagerne planlægger selv deres individuelle hjemrejse til Danmark.

Der kan spises morgenmad tidligt, og det er let at køre hjem fra Dolomitterne til Danmark. Der er ca. 1.210 km til Danmark. Turlederen hjælper gerne med at planlægge din rute. For din hjemrejse mod Danmark er jeg gerne behjælpelig med forslag til rute og eventuelt valg af indkvartering for rejsen hjem.

Alle rejsedeltagere rejser hjem efter egen rejseplaner med dejlige minder fra en god og oplevelsesrig rejse i de italienske alper.